Ugens test

Weekendens bedste vinkøb

Cabernet franc på vej. I denne uge tester vi 20 vine

En vin på primært cabernet franc tog sejren i ugens vintest og det er bestemt ikke hverdagskost, at man ser vine på denne drue som den primære. Oftest er den support drue for cabernet sauvignon og merlot i Bordeaux samt i Sydamerika. Men den kan bestemt godt selv og det har man især fundet ud af i Argentina og her i det nordvestlige USA. Minervois er i min optik et mindre område i det sydfranske man burde dyrke mere. Det er syrah, grenache og mouvedre som dominerer hernede og som skaber nogle saftige krydrede vine ofte til ganske fordelagtige priser. Det viser ugens vinkøb bestemt.

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

 

 

Caveja Sangievese Rubicone 2013, Italien. 3 stjerner.

Fra Rubicone i det central østlige Italien. Tydelige intense kirsebær toner i duften men også en meget voldsom alkohol som dominerer og brænder en del i smagen. Kirsebær, peber, varme krydderier og vanilje i smagen. Ikke helt balanceret med syre og alkohol. 85

Alkoholprocent: 15

Set hos AndrupVin.dk  til 474 kr. for seks styk

 

 

San Fabiano Calcinaia Chianti Classico 2013, Italien. 3 stjerner.

Krydrede toner i duften, knastør vin i stilen med røde kirsebær, tobak og timian. Meget tørre tanniner og en mellemlang eftersmag. Svært år i Toscana og det fornemmes især på koncentrationen. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos compagniet.dk  til 125 kr.

 

 

Colombia Crest Gold 2013, USA. 5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

70% cabernet franc og 30% merlot fra Washington State i det nordvestlige USA. EN fyldig og spændende vin med høj intensitet i både smagen, lidt lavere i duften og en pæn koncentration. Brombær, peber, tobak og vanilje i smagen. En del fad men pænt integreret. Lang krydret afslutning. 91

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinoble på tilbud til 139 kr.

 

 

Miros de Ribera Reserva 2009, Spanien. 4 stjerner.

Mørke bærtoner i duften. En de tørhed i smagen og ikke specielt koncentreret. Brombær, lakrids og tobak fornemmes. Men virker noget uforløst og ikke sikker, alderen taget i betragtning den vil blive mere balanceret. Savner den saftighed man normalt finder i vinene fra Ribera del Duero. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos wine.dk på tilbud til 139 kr.

 

 

Bodegas Muriel VS Reserva 2010, Spanien. 5 stjerner.

Klassisk Rioja med vanilje og mørke bær i duften. Lagret 24 måneder i en blanding af franske og amerikanske egetræsfade. Brombær, tobak, kaffe, chokolade og masser af toast i smagen. Yderst flot balanceret med en lang krydret eftersmag. Starter klassisk men ender mere moderne i stilen. 91

Alkoholprocent: 13,5

Set hos laudrup.dk til 1440 kr. for tolv styk

 

 

Gocce Primitivo di Manduria 2013, Italien. 4 stjerner.

Sødlig intens krydret i duften. Blommer, varme krydderier, peber og vanilje i smagen. En sødlig frugt som ofte findes i vinene herfra. Frugten dominerer og alkoholen pænt integreret. Lang frugtig eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos AndrupVin.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Jermann Red Angel Pinot Noir 2013, Italien. 4 stjerner.

Fra området omkring Venedig, hvor der også findes mindre bjerge hvor pinot noir druen trives og der ikke er for varmt. Krydret i duften med kirsebærtoner, peber, violer og vanilje i smagen. Ikke specielt intens, men velbalanceret med en mellemlang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos Theis-vine.dk på tilbud til 170 kr.

 

 

Louis Bernard Costieres de Nimes 2014, Frankrig. 3 stjerner.

Grenache og syrah fra det sydlige Frankrig. Diskret i næsen og med let frugtigt udtryk i smagen. Meget lav intensitet og koncentration. Mellemlang i eftersmagen. Savner lidt mere af det hele . 83

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Føtex til 85 kr. for to styk

 

 

Chateau de Caladroy Cuvee La Juliane 2003, Frankrig. 4 stjerner.

Fra Roussillon med ikke mindre end 13 år på bagen. Svampe og meget modne toner i duften. Stadig en pæn frugt og syre omend vinen dog er på vej ned. Svesker, tobak, læder og varme krydderier i smagen. God mulighed for at smage en moden vin til en ganske fornuftig pris. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 450 kr. for seks styk

 

 

Chateau Cadorin Saint-Chinian 2013, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

Syrah, grenache og mouvedre fra det sydlige Frankrig. Røde bær i duften og i smagen kirsebær, violer, peber og strejf vanilje. En vin i den kølige og meget saftige stil. Lang pæn eftersmag. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos propperiet.dk til 540 kr. for seks styk

 

 

Ruffino Chianti 2013, Italien. 3 stjerner.

Meget diskret i næsen. Meget lav intensitet i smagen og noget spinkel. Røde kirsebær og lette krydderier. Pænt balanceret men mangler mere af alt her. 84

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY på tilbud til 70 kr.

 

 

Chateau Mignan Pech Luisou 2013, Frankrig. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Fra Minervois i det sydlige Frankrig. En intens både duft og smag af sorte bær, krydderier, tobak og vanilje. En frugtbombe med masser af koncentration og intensitet. Flot balanceret med en lang eftersmag. Fem store stjerner. 91

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne til 150 kr. for to styk

 

 

Senorio de Nevada Bronce 2010, Spanien. 3 stjerner.

Meget moden i næsen. I smagen intens kogt frugt, varme krydderier og vanilje. Meget tør afslutning. Savner mere syre og balance. 85

Alkoholprocent: 14,5

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Olivier Wartel Bourgogne 2013, Frankrig. 5 stjerner.

En lys, let men saftig og imødekommende Bourgogne. Jordbær, blomster og strejf vanilje. Flot balanceret, med en flot syre. Yderst vellykket vin i et ellers svært år. 90

Alkoholprocent: 12,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 840 kr. for seks styk

 

 

El Precipicio 2013, Spanien. 5 stjerner. GODT KØB

Mencia og grenache fra Valdeorres i Galicien. En kølig vin i stilen, krydret i udtrykket, ikke specielt koncentreret men en saftig stil og selvom det er sjældent man ser disse to druer sammen fungerer det overraskende godt. Lang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos vinogvin.dk til 100 kr.

 

 

Rocca di Castagnoli Chianti Classico 2013, Italien. 4 stjerner.

Meget lette kirsebærtoner i duften. Pænt balanceret chianti i den lettere stil med kirsebær, tobak, lette krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre, ikke specielt intens med en mellemlang let tør eftersmag. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinmonopolet til 780 kr. for seks styk

 

 

Ca' Rugate Ripasso 2013, Italien. 5 stjerner.

Intense kirsebærtoner i duften. Krydrede sorte kirsebær, lakrids, peber, krydderier og vanilje. Forholdsvis kompleks vin med mange lag og intens i smagen. Ikke specielt koncentreret men med en lang krydret eftersmag. Flot velbalanceret vin. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Santa Duc Les Vielles Vignes Cote du Rhone 2012, Frankrig. 4 stjerner.

En rigtig krydderbamse med brombær og peber i duften som fortsætter i smagen med lakrids, tobak og vanilje. Fadet en anelse for dominerende og syren lidt lav. Men en vin til krydret mad og især en gryderet. Lang lidt tør eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 300 kr. for tre styk

 

 

Kellerei Terlain Terlaner Classico 2014, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Pinot blanc, chardonnay og sauvignon blanc fra Alto Adige i det nordlige Italien ikke langt fra grænsen til Østrig. En fyldig og krydret vin med fersken, blomster, granatæble, krydderier og vanilje i smagen. Lang fyldig afslutning. Flot balanceret og intens både i duft og smag. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

Falesco Montiano 2013, Italien. 5 stjerner.

Merlot fra Lazio. Og netop her omkring Lazio har Falesco gennem mange år lykkedes godt med merlot. Krydret i duften med en intens smag af brombær, mørk chokolade, kaffe og vanilje. Pæn syre og en flot elegant og velbalanceret vin. Fem store stjerner. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos AndrupVin.dk til 894 kr. for seks styk

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen