Weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 31 vine indsendt af supermarkeder og vinhandlere over det ganske land

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

Der er sket meget i Chile de senere år. Fra at have produceret forholdsvis koncentrerede og varme vine i det centrale Chile ser man nu den mere kølige stil komme frem fra områder ude ved kysten både i syd og nord. Vine som stilmæssigt er tæt på det man møder i det nordligere Europa. Endvidere har man gennem årtier nu fået så meget erfaring at kvaliteten må siges at være meget høj. Ugens bedste vin og i øvrigt også bedste køb er et fremragende bevis på det.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

 

 

La Chablisienne Vin de Bourgogne 2015, Frankrig. 4 stjerner

Pæn intensitet i duften. Lidt spinkel i smagen med æbler, fersken og lette blomsternoter. Pæn syre og en mellemlang afslutning. 86

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

Syrah Rosé 2016, Frankrig. 2 stjerner

Lette bærnoter i duften. I smagen spinkel med kirsebær og lette krydderier. Meget vandig med en jævn syre. Kort afslutning. 80

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Aldi til 35 kr.

 

 

Nativ Blu Onice 2014, Italien. 5 stjerner

Vin på aglianico fra det sydlige Italien. Masser af røde bær i duften. I smagen en del fadpræg, sorte kirsebær, blommer, lakrids og vanilje. Pæn syre og intensitet. Krydret lang afslutning. En spændende vin i den mere elegante stil. 90

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos AndrupVin.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Miros de ribera Crianza 2012, Spanien. 4 stjerner

Fra Ribera de Duero. Medium koncentration, meget bærdrevet med brombær, kirsebær, krydderier i smagen. Savner lidt mere dybde og fylde, som jeg normalt finder i crianza vinene herfra. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos wine.dk til 654 kr. for seks styk

 

 

Valturio chiu 2012, Italien. 4 stjerner

Krydret i duften. Brombær, tobak, peber og vanilje i smagen. Vellavet, saftig i stilen med en krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5                               

Set hos koegevinhandel.dk til 2352 kr. for tolv styk

 

 

Pata Negra Roble 2013, Spanien. 4 stjerner

Røde bærtoner med anelse vanilje i duften. Frugtig i smagen med røde kirsebær, lakrids og vanilje. Fadet en anelse dominerende. Krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 14                                  

Set hos Bilka til 80 kr. for to styk

 

 

Cap o Sud 2016, Frankrig. 4 stjerner

Gamay fra Beaujolais. Lys og meget frugtig i duften. Meget syrlig frugt, jordbær, røde kirsebær og krydderier. Savner lidt mere koncentration men spændende vin. 88

Alkoholprocent: 12,5                               

Set hos Domainebrandis.dk på tilbud til 149 kr.

 

 

Finca Rio Negro 2015, Spanien. 4 stjerner

Lidt nord for Madrid. Varme krydrede toner i duften. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Vellavet med en lang krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos d-wine.dk til 798 kr. for seks styk

 

 

Meandro 2012, Portugal. 5 stjerner GODT KØB

Fra Douro dalen på lokale druer. Animalske toner i duften. Tørre let bitre noter af brombær, rødt kød, timian og vanilje. Pæn koncentration med en krydret lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos jyskvin.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Maison de La Villette 2014, Frankrig. 4 stjerner

Krydret i duften med brombær, mocca, peber og vanilje i smagen. Meget oversøisk med varm moden frugt. Mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 13

Set hos barrique.dk til 414 kr. for seks styk

 

 

Arido Bonarda 2014, Argentina. 5 stjerner GODT KØB

Næsten sort. Meget mørk frugt i smagen. Krydret med blommer, brombær, lakrids og peber i smagen. Kølig i stilen med lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos propperiet.dk til 207 kr. for tre styk

 

 

Galil Pinot Noir 2014, Israel. 3 stjerner

Sødme sorte bærnoter i duft og smag. Peber, sød lakrids og let kogte brombær i smagen. Varm med en moderat syre. Krydret afslutning. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos shobr.com til 169 kr.

 

 

Reverdito Dolcetto D’Alba 2015, Italien. 3 stjerner

Bitter i frugten. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Tør i smagen og ikke specielt koncentreret. Mellemlang afslutning. 86 

Alkoholprocent: 13,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 600 kr. for seks styk

 

 

Stunt Bros 2015, Australien. 4 stjerner

Sødmefulde bærtoner i duften. Umiddelbare intense bærtoner i smagen med bagte krydderier og vanilje. Meget oversøisk i stilen anelse brændt i afslutningen. 86

Alkoholprocent: 15

Set hos MENY til 60 kr. 

 

 

10 Bancal de Granatxa 2015, Spanien. 4 stjerner

Enkeltmarksvin på udelukkende grenache fra Priorat. Brombær, sorte kirsebær, lakrids og vanilje i smagen. Alkoholen en anelse brændende men ellers ganske pæn vin med et krydret udtryk og pæn lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 15,5

Set hos Vin&Vin til 1110 kr.  for seks styk

 

 

Gnarly Head Old Vine Zinfandel 2014, Californien. 4 stjerner

Intense røde bærnoter i duften. Meget frugtig i udtrykket med modne brombær, kirsebær, bagte krydderier og vanilje. Syren en anelse lav og alkoholen mærkes. Sødmefuld afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Føtex til 160 kr. for to styk

 

 

GA Cabernet Shiraz, Sydafrika. 3 stjerner

Diskret i næsen, med let brændte toner i smagen. Bagte bær, krydderier og strejf vanilje. Noget vandet i eftersmagen. Krydret afslutning. 83

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MIN KØBMAND til 49 kr.

 

 

Fiorino Sangiovese 2014, Italien. 4 stjerner

Fra Puglien, men på sangiovese som oftest ses i Toscana. Frugtig i næsen med sødmefulde toner af modne kirsebær, tobak og vanilje i smagen. Simpel, krydret vin - vellavet med en pæn afslutning. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Skjold Burne til 389 kr. for seks styk

 

 

Les Complices 2015, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB

Syrah og grenache fra det sydlige Frankrig. Masser af umiddelbar frugt i smagen. Pæn intensitet med brombær, jordbær, timian og strejf vanilje. Lidt simpel men fungerer yderst flot på sin egen præmis. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos thewinecompany.dk til 510 kr. for seks styk

 

 

Domaine La Crioix Belle Le Champ du Coq 2015, Frankrig. 4 stjerner

Fra Cotes du Thongue i det sydlige Frankrig på grenache og syrah. Modne bærtoner i duften. Pæn koncentration og masser af varme krydderier, brombær og vanilje. Anelse tør i smagen med en krydret afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos winefriends.dk på tilbud til 69 kr.

 

 

Gazelle Grenache Cuvee Prestige 2015, Frankrig. 3 stjerner

Meget jævn grenache, anelse varm i stilen med masser af krydderier, sorte kirsebær og vanilje. Syren for lav og jeg savner mere friskhed. Kort afslutning. 84

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Kvickly til 299 kr. for seks styk

 

 

Gerard Bertrand Narbo Martius 2016, Frankrig. 4 stjerner

Syrah, grenache og marselan fra det sydlige Frankrig. Flot intens duft med røde bær. I smagen mere tør og diskret. Kirsebær, peber, timian og en noget tør afslutning. Starter bedre end den slutter.  86

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 420 kr. for seks styk

 

 

Ruffino Il Ducale 2014, Italien. 3 stjerner

Sangiovese, merlot og syrah fra Toscana. 2014 var et svært år og det fornemmes. Let urtede noter i duften og en medium koncentration. Røde kirsebær, peber og strejf vanilje. Høj syre og en kort afslutning. Til prisen holder den ikke. 86

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 170 kr.

 

 

Eikendal Charisma 2014, Sydafrika. 4 stjerner

Blend af primært shiraz med petit verdot og sangiovese. Tæt og koncentreret vin med mørke bærnoter i duften. I smagen brombær, varme krydderier, let urtet præg, tobak og vanilje. Anelse tørhed i afslutningen, men en spændende og vellavet vin. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinmedmere.dk til 130 kr.

 

 

Castillo Monjardin Crianza 2012, Spanien. 5 stjerner GODT KØB

Blend fra Navarra i det nordlige Spanien på cabernet sauvignon, merlot og tempranillo. Solbær i næsen og en saftig ligefrem vin i smagen med masser af røde bær, lette krydderier og vanilje. Vellavet med et let urtet strejf og en krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos laudrup.dk til 708 kr. for tolv styk

 

 

Cellar Pinol SA Natura Crianza 2012, Spanien. 3 stjerner

Fra Terra Alta nær Barcelona. Modne bær i duften. Meget tør i smagen med brombær, lakrids og vanilje i smagen. Frugt og fad ikke helt velintegreret. Ærgerligt for frugten og moden og koncentreret. 85

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinoble til 149 kr.

 

 

Dominio Basconcillos 6 2015, Spanien. 5 stjerner GODT KØB

Masser af bærintensitet i duften. Fortsætter flot i smagen. Ukompliceret men flot lavet vin, saftig og krydret i udtrykket. Lang krydret afslutning. Fremragende køb til prisen. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 80 kr.

 

 

Marques de Casa Concha Chardonnay 2015, Chile. 6 stjerner  UGENS BEDSTE KØB & UGENS BEDSTE VIN

Fra det kølige Limari ved kysten i det nordlige Chile. Seriøs og imponerende flot chardonnay. Citrus og fersken toner i duften. I smagen tropisk frugt, limefrugt, blomster og vaniljenoter. Yderst flot balanceret med en flot syre. Lang afslutning. Top chardonnay til et kup af en pris. 6 af de sjældne stjerner. 92

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbrugsen til 159 kr. for to styk

 

 

Bread & Butter Chardonnay 2015, Californien. 4 stjerner

Mørk klassisk fadlagret californisk chardonnay. Masser af vanilje i duften. I smagen abrikos, ananas, moden fersken og vanilje. Pæn koncentration men jeg savner lidt mere friskhed (syre). Lang afslutning.  88

Alkoholprocent: 13,5

Set hos gallovini.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Quinta de Santiago 2016, Portugal. 5 stjerner GODT KØB

Fra det nordlige Portugal på alvarinho og loureiro. En sprød og frisk vin med citrus, grønne æbler og lette blomsternoter. Flot syre og som lavet til at blive nydt med skaldyr. Vellavet med en lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 12,5

Set hos nordentoftwine.dk til 654 kr. for seks styk

 

 

Kellerei Bozen St. Magdalener Huck am Bach 2016, Italien. 5 stjerner GODT KØB

Lavet på schiava og lagrein. Lys og krydret vin i udtrykket. Røde kirsebær, ribs, peber og krydderier i smagen. Elegant og spændende vin. I stilen lidt som en pinot noir men mere krydret. Lang afslutning. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos supermarco.dk til 89 kr.

 

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.