Indlæser...

Fed mands hjerte gav op

Mur måtte rives ned, da fed mand skulle på hospitalet med hjerteproblemer. Hans liv kunne ikke reddes. Se fotos af det store gravsted

08:33, 08. okt 2008 | Piet Baunø

Jose Luis Garzas hjerte gav op i går. (Foto: AP)
Jose Luis Garzas hjerte gav op i går. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Annonce

Det var for sent, da mexicos kendeste fede mand, Manuel Uribe, i sidste uge bragte sig selv på banen som vægtvogter for den næsten 500 kilo tunge 47-årige Jose Luis Garza, der på nationalt tv anmodede offentligheden om hjælp til at tackle sin ekstreme overvægt.

Uribe ordinerede blandt andet frugt og proteinprodukter, men i går døde Garza, da hans hjerte opgav at holde liv i den kæmpe krop.

Mur revet ned
Han havde ikke været ude af sengen i sit hjem i Juarez i fire måneder, men han fik dog set himlen en sidste gang, inden han døde.

Redningsmandskab måtte banke muren ind til hans soveværelse ned for overhovedet at kunne få ham ud af huset, og efter at han med en løfteanordning var blevet læsset op på ladet af en vens firehjulstrækker gik det mod hospitalet.

Lægerne måtte dog erklære Garza død, da sygetransporten med den fede mand nåede frem.

Vi har ikke så store ambulancer
Jose Luis Garzas familie bebrejder nu myndighederne, at de ikke tidligere forsøgte at hjælpe ham.

- Hvis han havde fået hjælp tidligere, ville han stadig være iblandt os, siger hans bror Pedro Garza.

Myndighederne afviser.

- Den behandling, han kunne have fået på hospitalet ville være den samme, som han fik hjemme. Og hvad angår selve den akutte situation, da hans hjerte begyndte at svigte, så kunne det ikke være gjort meget anderledes. At flytte en patient på den størrelse er ikke nogen let opgave, og vi har slet ikke ambulancer til personer på hans størrelse, siger Julio Cesar Cano, der er talsmand for myndighederne.

Jose Luis Garza havde gennem mange års usund levevis opbygget en stor overvægt, inden det for ni måneder for alvor gik galt med et trøste-ædeflip af dimensioner, da begge hans forældre døde med 13 dages mellemrum.

Annonce