Indlæser...

Påkørt fodgænger sagsøges for buler

Tjekkisk dreng, der brækkede begge ben, da han brutalt blev påkørt og efterladt hjælpeløs i vejkanten, sagsøgt for at lave buler i bilen

10:55, 29. okt 2008 (Opdateret tid: 13:51, 29. okt 2008) | Piet Baunø

Annonce

Pavel Imon vil nu forsøge at hente penge til værkstedsregningen hos drengen, der fik brækket begge ben. (Arkivfoto: Colourbox)
Pavel Imon vil nu forsøge at hente penge til værkstedsregningen hos drengen, der fik brækket begge ben. (Arkivfoto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Nej, nej - der er ikke tale om en sag fra USA, som ellers er hjemsted for en stor del af de mere bizarre sagsanlæg i denne verden.

Vi er i gode, gamle Europa - nærmere betegnet Tjekkiet.

Her bliver den 17-årige Karel Pravec nu sagsøgt for at lave buler i en bil, der påkørte drengen, hvorved han endte op med to brækkede ben. Ulykken skete for to år siden.

Bilen - en firmabil - blev ført af Petr Neisser. Han kørte gennem en mørk skov og påkørte den dengang 15-årige Karel Pravec. Efter påkørslen lod Neisser drengen ligge hjælpeløs i vejkanten, hvilket har indbragt ham en dom for drabsforsøg, som han afsoner i disse år.

Men Neissers chef, Pavel Imon, kan tilsyneladende ikke forlige sig med, at hans firmabil fik buler ved påkørslen og forsøger nu at få andre til at betale værkstedsregningen.

Det er i den forbindelse, han nu har sagsøgt Karel Pravec.

- Drengen kunne have ladet være med at gå ud foran bilen på en mørk vej - det er hans skyld, at bilen har fået buler, og jeg mener, at jeg både rent moralsk samt juridisk har en god sag, udtaler Pavel Imon.

Annonce