Indlæser...

Aggressiv panda slår til igen

Pandaen Gu Gu har bidt fra sig for tredje gang. Denne gang satte den tænderne i en far, der ville hente sit barns legetøj

22:47, 08. jan 2009 | Jens Andersen

Annonce

Søde ser de ud. Men støder du på en af disse to pandaers artsfæller ved navn Gu Gu, bør du nok gå i en bue udenom. (Foto: AP)
Søde ser de ud. Men støder du på en af disse to pandaers artsfæller ved navn Gu Gu, bør du nok gå i en bue udenom. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Nok ser den noget så nuttet ud, når den sidder og gumler i et stykke bambus. Men pandaen Gu Gu fra en zoologisk have i Beijing er langt fra nogen rar bamsebjørn.

I går gik det ud over den lokale mand Zhang Jiao, der hoppede over et halvandet meter højt hegn omkring Gu Gus udendørsområde. Zhang Jiaos femårige søn havde tabt sit legetøj hen over hegnet, og så måtte farmand samme vej.

Heltedåden blev dog afbrudt af Gu Gu, der bed sig fast i faderens ben og nægtede at give slip. Og det er langt fra første gang, at Gu Gu viser sin aggressive side frem.

Seriebider
I oktober gik det ud over en lidt for nysgerrig teenager, der af uransaglige årsager fandt det nødvendigt at hoppe ind til pandaen.

I 2007 bed Gu Gu en beruset turist, der faldt for Gu Gus umiddelbare charme og kravlede ind for at give pandaen et knus. Den berusede turist gav dog Gu Gu tilbage af samme skuffe, og tildelte den hidsige bjørn et solidt bid i ryggen.

Det lokale politi har endnu ikke besluttet om Gu Gus tredje offer står over for en sigtelse. Gu Gu er allerede spærret inde, så pandaen klarer nok frisag.

Annonce