Indlæser...

Orangutang adopterer hjemløs hund

Hunde er åbenbart ikke kun menneskets bedste ven - også en orangutang fra South Carolina kunne se det fantastiske i en hjemløs jagthund. Se den rørende video her

14:59, 20. feb 2010 | Sanne Rosbøg

Orangutangen Suryia og jagthunden Rosco er bedste venner. De mødtes tilfældigt ved en flodbred.
Orangutangen Suryia og jagthunden Rosco er bedste venner. De mødtes tilfældigt ved en flodbred.

Annonce

Suryia var altid ked af det, før han fandt 'abens bedste ven' Rosco. (Foto: national Geographic)
Suryia var altid ked af det, før han fandt 'abens bedste ven' Rosco. (Foto: national Geographic)
De to venner bruger hele dagen sammen og finder på en masse sjov. (Foto: national Geographic)
De to venner bruger hele dagen sammen og finder på en masse sjov. (Foto: national Geographic)

Annonce

Annonce

Tætte og helt specielle forhold mellem hund og menneske er åbenbart ikke enestående. Også orangutanger og hunde kan blive bedste venner.

Orangutangen Suryia, der bor i The Institute of Greatly Endangered and Rare Species (T.I.G.E.R.S) Myrtle Beach, South Carolina, var en halvdeprimeret lille abe, indtil han ved et tilfælde fandt sin bedste ven. Det skriver National Georgraphic.

De to venner mødtes, da Suryia en dag var med ejeren af T.I.G.E.R ude at ride på en af parkens elefanter.

- På en flodbred sad en jagthund, og pludselig hoppede Suryia af elefanten og styrtede over til hunden, der kom ham logrende i møde. De to omfavnede hinanden og begyndte med det samme at lege, fortæller Bhagavan Antle.

Orangutangen måtte efter noget tid med leg tage med hjem til parken, men hunden fulgte efter.

- Hunden blev ved at bryde ind gennem lågen og løbe op til Suryia. Vi smed ham ud og sagde, han skulle løbe hjem, men han blev ved at komme ind igen. Så nu hænger vi på ham, griner direktøren og fortæller, at hunden nu hedder Rosco og bor i parken.

Siden har de to været bedste venner, og når Suryia får 'abe-kiks', deler han dem konsekvent med sin ven.

Se den søde og sjove video med det umage par her

Annonce