Indlæser...

Nabo stødt over nøgen sne-kvinde

Familie tvunget til at klæde sneskulptur på efter klager fra bornert nabo

12:50, 05. mar 2010 | Piet Baunø

Advarsel: Sarte sjæle bedes holde blikket fokuseret på den højre del af billedet. (Foto: Elisa Gonzales)
Advarsel: Sarte sjæle bedes holde blikket fokuseret på den højre del af billedet. (Foto: Elisa Gonzales)

Annonce

Annonce

Annonce

De er f...... tossede, de amerikanere!

Således er en kunstnerisk anlagt familie i delstaten New Jersey blevet tvunget til at dække en snekulptur, der forestiller en nøgen kvinde, til, fordi en over-sensitiv nabo har klaget til myndighederne og føler sig stødt over sne-kvinden.

Skulpturen minder om det klassiske værk 'Venus fra Milo' og er udført af 44-årige Elisa Gonzales og hendes børn. Det er placeret i deres have i byen Rahway, men på nabogrunden er man tilsyneladende ikke interesset i at se den blottede barm og kvindeskød, skønt det er udført i sne.

Både myndighederne og politiet beklager over for Elisa Gonzales, at loven er skruet sådan sammen, at de bliver nødt til at agere på naboens klage.

Familien Gonzales er blevet bedt om at dække sneskulpturen til indtil den er smeltet.

Derfor er den smukke sne-kvinde nu iklædt en grøn bikinitop, der dækker det meste af barmen, mens det blottede kvindeskød er blevet pakket ind i et stort blåt badehåndklæde, som det fremgår af fotoet oven for.

Der er næppe basis for at dele en Budweiser over hækken, når sommeren kommer.

Annonce