Indlæser...
Nyheder Verden på vrangen

Advarsel! - fulderikker på gaden

Rumænsk by advarer på officielle vejskilte mod fulderikker, der kravler rundt i gaderne

13:16, 08. mar 2010 (Opdateret tid: 13:40, 08. mar 2010) | Piet Baunø

Så er bilisterne i Pecica advaret om, hvad der venter.
Så er bilisterne i Pecica advaret om, hvad der venter.

Annonce

Annonce

Annonce

Ansporet af for mange ulykker, hvor fulde mennesker er blevet kørt ned af bilister, har bystyret i den rumænske by Pecica, nu taget utraditionelle metoder i brug for at reducere antallet af dødsulykker i byens gader, skriver ananova.com.

Således er der på indfaldsvejene mod byens centrum opstillet en række skilte, der direkte advarer bilister om, at de kan risikere at støde på fulde mennesker, der kravler rundt i gaderne - i lighed med de skilte der langs svenske veje advarer bilisterne mod elge.

Skiltet er udformet som de fleste trekantede advarselsskilte med et sort piktogram på hvid baggrund omkranset af en rød kant. Piktogrammet forestiller en fuld mand, der kravler rundt med en flaske i hånden og er ledsaget af ordene - 'Advarsel, fulde mennesker'.

- Vi er en grænseby, og har masser af biler der hamrer gennem byen døgnet rundt. Samtidig er vi en by med et levende natteliv, og de to ting harmonerer ikke så godt. Vi har valgt at målrette kampagnen mod bilisterne, da fodgængerne - når de når det niveau af fuldskab som manden på piktogrammerne - er uden for pædagogisk rækkevidde og ikke kan tage vare på sig selv, siger borgmester i Pecica, Petru Antal.

Annonce