Indlæser...

Verdens mindste mand er død

En lille mand med en stor personlighed er gået bort efter kortere tids sygdom

20:44, 15. mar 2010 | David Andersen

Annonce

Sådan ser det ud, når verdens mindste mand holder i hånd med verdens højeste mand. (Foto: AP)
Sådan ser det ud, når verdens mindste mand holder i hånd med verdens højeste mand. (Foto: AP)
Verdens højeste mand er tyrkeren Sultan Kosen på svimlende 246,5 cm. (Foto: AP)
Verdens højeste mand er tyrkeren Sultan Kosen på svimlende 246,5 cm. (Foto: AP)

Annonce

Verden skal have kåret en ny mindste mand.

Den hidtidige rekordholder, He Pingping, døde i lørdags, blot 22 år gammel.

Den lille kineser, som målte 74,6 cm, døde i Rom under indspilningerne til tv-programmet The Record Show.

Han blev indlagt på hosptalet med brystsmerter, og siden blev hans tilstand værre og værre.

He Pingping blev optaget i Guiness' Rekordbog i 2008, og han gjorde et stort indtryk på rekordfolkene.

- Fra første øjeblik jeg så ham vidste jeg, at han var noget særligt - han havde sådan et skævt smil og en fanden-i-voldsk personlighed, at man ikke kunne undgå at komme til at holde af ham, siger Craig Glenday, chefredaktøren for Guiness' Rekordbog, til BBC.

Pingping bliver begravet i hjemlandet Kina efter ønske fra hans famlie.

Annonce