Indlæser...

Såret hund tog selv på hospitalet

En blodig og lettere forkommen schäferhund humpede lørdag nat ind på skadestuen på et hospital i New Mexico

20:55, 16. mar 2010 | David Andersen

Annonce

Annonce

Der blev kigget noget, da en schäferhund lørdag nat humpede ind ad glasskydedørene til skadestuen på San Juan Regional Medical Center i New Mexico.

Hunden havde en blodig pote og snude, og havde et åbent kødsår på det ene ben, sandsynligvis efter bid fra en anden hund, skriver MSNBC.

Personalet kunne ikke gøre så meget for hunden andet end at ringe til det lokale dyreværn, som sendte en medarbejder ud for at hente den.

Hunden bliver betegnet som intelligent og rolig - og i øvrigt tilsyneladende så super tjekket, at den vidste, hvor folk tager hen, når de kommer til skade.

Det lykkedes senere for myndighederne at lokalisere hundens ejer, som kom og hentede kræet, skriver MSNBC.

Annonce