Persondata politik

Kvinde limet fast til butikstoilet

Superlim på afveje i Walmart: Hun blev bragt til skadestuen med sædet klistret fast til ballerne

« Forrige
Næste »

Seneste i Verden på vrangen

Mest læste i Verden på vrangen

Kom EKSTRA i dybden

 

Det var ikke et pludseligt anfald af racermave, der var skyld i, at en kvinde næsten en hel time var klistret til et toilet i en amerikansk Walmart-butik. Hun blev bogstavelig talt limet fast til toilettet. Med superlim.

Det rapporterer Kentucky Post og LEX 18 News.

Den unavngivne kvinde satte sig ned på toiletsædet i Wayne County Walmart i byen Monticello i Kentucky, og blev først befriet efter omkring 60 minutter.

På skadestuen med toiletsæde på ballerne
Heldigvis hørte nogen kvindens råb om hjælp fra toilettet og tilkaldte redningsfolk.

De brugte en hel time til at få toiletbrættet skruet af toilettet, og kvinden blev bragt på skadestuen - angiveligt med toiletsædet fastgjort til sine baller, skriver AzCentral.com.

- Vi kigger på det. Lige nu kan jeg dog ikke sige noget om, hvordan det er sket. Ved en ulykke eller overlagt , siger Ralph Miniard, politichef ved Monticello Politi.

Limet fast med vilje
Politiet oplyser til Lex18.com, at at limen efter alt at dømme er blevet påført toiletsædet med vilje, men er endnu ikke klar med nogen mistænkte.

Se indslaget om den fastlimede kvinde her.

Ikke første limulykke i Walmart
Walmart har ikke ønsket at kommentere limhistorien.

Ifølge the Kentucky Post er det dog ikke første gang, at nogen er blevet limet fast til et toilet i Walmart. Det overgik angiveligt også en mand i Maryland 31. marts sidste år - en dag for tidligt til, at det kunne tælle som aprilsnar.

Det betragtes som en forbrydelse at lime andre mennesker fast til toiletter i USA.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik