Normalt gælder det om for en indbrudstyv at komme hurtigt ind og ud, så
risikoen for at blive opdaget er så lille som muligt.
Men for Antone Owens fra Eugene har det – ifølge politiets anklager – været en smule anderledes.
Ifølge politiet i delstaten Oregon har Antone Owens således i perioden fra september 2011 til april 2012 brudt ind i private hjem med et meget særegent formål; at se porno i al hemmelighed.
Ifølge Huffington Post har Antone Owens mindst været ’på besøg’ hos tre forskellige familie
Antone Owens har overfor politiet forklaret, at han er afhængig af porno, og selv om han har en velfungerende computer med internet på sin bopæl, så har indbruddene givet ham et ekstra adrenalin-kick.
- Han ved, han har et problem. Vores håb er, at han får den hjælp, han har brug for, så han kan blive et velfungerende medlem af samfundet, fortæller Mitch Martin fra Eugene Police til Register-Guard.
