I
weekenden stjal en mystisk kvinde mediebilledet, da hun sneg sig med den
indiske delegation ind til den storslåede åbningsceremoni i London.
Men nu ser det ud til, at en anden uventet gæst også kiggede forbi, skriver The Huffington Post.
De officielle billeder, som blev sendt fra Londons olympiske stadion fredag, er nu blevet sendt rundt til adskillige nyhedsbureauer, og flere påpeger, at en mærkelig skikkelse bevægede sig hen over himlen i takt med det enorme fyrværkeri, som oplyste himlen.
LÆS: Se også: Mystisk kvinde snød sig med til OL-åbningen
Der spekuleres nu i, om det var en helikopter, et dronefly eller et luftskib.
Andre mener dog, blandt andre Alien Disclosure Group UK, at der er mere mellem himmel og jord. I flere videoer antyder de, at der er tale om et uidentificeret, flyvende objekt. Og det kan de for så vidt have ret i.
Men at det skulle være 'Mars-mænd', er nok meget fjernt for de fleste.
Hvad tror du, det flyvende objekt er? Deltag i debatten under artiklen.
