- Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor ked af det jeg er.
Sådan har en indbrudstyv fra Guelph, Ontario, i USA skrevet i et brev til en familie, hvor han havde begået indbrud, skriver CBCnews i Canada.
Familien havde dog ikke opdaget indbruddet før næste morgen, hvor de fandt en pose med deres stjålne ting sammen med brevet og 50 dollars. Tyven havde dog fået så dårlig samvittighed efter indbruddet, at han også lige mente, at han skulle erstatte de skader ved huset, som han havde forvoldt ved indbruddet.
Politiet leder efter tyven
I brevet forklarer tyven også, at det var det første og sidste gang, at han
vil lave et indbrud. Han forklarede endvidere, at det var finansielle
problemer, der havde fået ham til at begå indbruddet. Til trods for at tyven
havde undskyldt for indbruddet, så vil politiet stadig prøve på at finde
ham, siger politichefen i Guelph, Doug Pflug, til CBCnews.
- Selvom de siger, at det er første gang, de har begået en forbrydelse, hvem siger så, at det er det?, siger politichefen.
Se indslaget fra CBCnews, hvor du blandt andet kan høre, hvad borgere fra Guelph mener om tyven.
