En bedemand fra USA kørte - som så mange gange før - af sted med en kiste i
rustvognen i mandags. Men mens bedemanden var ved at fragte kisten til en
begravelse nær Beverly Hills, skete der noget uventet.
Bedemanden faldt nemlig død om i bilen, skriver Huffington Post.
Myndighederne i området blev orienteret om, at der lå en sammensunket mand på forsædet af en rustvogn, der holdt parkeret.
Bedemandens dødsårsag er endnu ukendt. Indtil videre går man dog ud fra, at personen er død af naturlige årsager, da der hverken er tegn på vold eller skud.
Politiet kunne ikke umiddelbart sige, hvilken begravelse kisten skulle sendes til.
