Den 43-årige Michael Ward fra den amerikanske flåde havde en romance til en
23-årig kvinde fra Virginia. Det var tilsyneladende en romance, som han
gerne ville af med. I hvert fald skrev han en e-mail til elskerinden, hvor
han udgav sig for at være død, skriver theday.com.
Manden skrev til elskerinden under det falske navn Bob. I mailen skrev han:
- Ward bad mig om at kontakte dig, hvis dette nogensinde ville ske. Jeg er meget ked af at fortælle dig, at han er død. Vi gjorde alt for at redde ham. Mere kan jeg ikke skrive.
Spundet ind i løgne
Kommandøren havde både kone og børn, da han mødte elskerinden over en
datingside. Men til hende sagde kommandøren, at han var skilt.
Manden fortalte også elskerinden, at han arbejde for specialstyrkerne og derfor var nødt til at bruge et andet navn, når han kommunikerede med hende over mail. Flådemandens forhold til elskerinden var altså spundet ind i et net af løgne, indtil den værste af dem alle kom - hans død.
Efter den påståede død kørte kvinden til mandens hus. På adressen fik hun af de nye ejere at vide, at Michael Ward stadig var i live. Han var blot flyttet til Connecticut for at blive kommandør for en af flådens ubåde.
Lyveprinsen degraderes
Manden var blevet udnævnt som kommandør en uge forinden, elskerinden fandt ud
af, at hun var blevet bildt en løgn på ærmet. Den titel fik han dog frataget
med det samme. Mandens elskerinde tippede nemlig flåden om hans løgnagtige
død.
- Jeg vil ikke have revanche. Jeg vil bare have, at alle skal kende til sandheden om Michael Ward. Han bør ikke være kommandør, når han er løgnagtig, fortæller elskerinden til theday.com
I en pressemeddelelse skriver den amerikanske flåde, at manden er blevet frataget sit job som kommandør blot en uge efter, at han fik det. På grund af personlige mistillidsforhold fandt den amerikanske flåde, at han ikke havde evnen til at bestride jobbet som kommandør.
