Persondata politik

Kørte uden kørekort i otte årtier

95-årig nordmand kørte bil i næsten 80 år uden kørekort

« Forrige
Næste »

Seneste i Verden på vrangen

Mest læste i Verden på vrangen

Kom EKSTRA i dybden

 

I næsten firs år kørte han i bil, uden at blive stoppet af politiet.

Umiddelbart lyder det som lidt af en rekord for de fleste bilister, men for den 95-årige nordmand Johannes Johnsen var det også rent held. For han har ikke noget kørekort – og har aldrig haft det.

Det skriver VG.

- Jeg er aldrig blev stoppet i en politikontrol – heldigvis! Men jeg har også kørt vældigt forsigtigt, fortæller den 95-årige til VG.

Og det gik da også godt i en hel levealder indtil en dag for to år siden.

Johannes havde været i den lokale købmand, og da han kom ud på parkeringspladsen, stod to uniformerede betjente og ventede på ham.

- Så, nu er det slut med at køre. Vi kører dig hjem, sagde de, ifølge Johannes.

- Da vi kom hjem, tog jeg tegnebogen frem, fordi jeg havde regnet med, at de ville give mig en bøde. Men de trak bare på skuldrene, og siden har jeg ikke hørt noget, siger den gamle mand til VG.

En lokal stak ham
Om det var det manglende kørekort, eller om han havde kørt skidt på vejen til butikken, der fik politiet til at gribe ind, ved Johannes ikke, men han tror, at det er nogle i lokalområdet, som har sagt, at han ikke havde kørekort.

Læs også: Se også: 40.000 i færdselsbøder til ung mand

Årsagen til at Johannes ikke har taget sig sammen til at tage et kørekort i næsten 80 år, er, ifølge ham selv, at han har haft for travlt. Eller som han siger til VG:

- Jeg havde jo tid, men jeg blev bare ved med at udsætte det. Min kone havde kørekort, så hun kørte de lange ture. Men jeg tog bilen, hvis jeg skulle et ærinde, men det har stort set kun være korte ture.

Og der er da heller ikke en rigtig valid grund til, hvorfor Johannes ikke tog det kørekort - for faktisk var hans søn i en årrække kørelærer.

- Jeg forsøgte at fortælle ham, at det ikke var smart at køre uden kørekort, men det hjalp ikke, siger sønnen Finn Eirik J. Nyheim til VG.

Da Johannes måtte parkere bilen efter mødet med politiet, skiftede han en ud med en firhjulet ATV-crosser.

- Den er så fantastisk at køre på! Den kan køre op til 50 kilometer i timen, og det er rigeligt for mig, fortæller han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik