To års fængsel og en bøde på næsten 200.000 kroner.
Så meget kan det komme til at koste Mao Sugiyama, at han i maj måned skar sin penis af og serverede den for fem betalende gæster i Tokyo, Japan.
Læs mere: Se også: Åd japaners penis
Han er nemlig blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse i kølvandet på sin genitale menu, der kostede den nette sum af cirka 1500 kroner at smage på - og det kan altså i Japan give helt op til to års fængsel.
Udover den japanske kunster, der er selvudnævnt aseksuel, er tre personer også sigtet for at have medvirket til det kannibalistiske optrin, oplyser det internationale nyhedsbureau, AFP.
Læs også: Tysk kannibal: Han smagte som flæsk
Ifølge nyhedsbureauet overholdt Sugiyama dog alle fødevaremæssige og sanitære regler, da han blottede sin afhuggede diller for det i alt 71 personer store selskab 13. maj i år.
I øvrigt blev den stegte penis serveret med mellemkød og testikler ved siden af, samt svampe og italiensk persille.
Læs også: Politiet undersøger penis-middag
Ifølge Mao Sugiyama var pointen med middagen at sætte fokus mod seksuelle minoriteter, transseksuelle og aseksuelle.
