Persondata politik

Stjal dankort - købte pizzaer for 35.000

JustEat har haft en forrygende god kunde. En svindler snuppede dankortoplysninger og har købt fastfood for 1.000 kroner - om dagen

Seneste i Verden på vrangen

Mest læste i Verden på vrangen

Kom EKSTRA i dybden

 

Lokalpolitiet i Holstebro sidder med en lidt mystisk sag.

En borger er blevet franarret sine dankort-oplysninger. Det sker jo.

Men kortet er blevet brugt en noget usædvanlig måde.

Politiets efterforskning viser, at der er købt pizzaer for 35.000 kroner hos internetvirksomheden JustEat.

Det oplyser Dagbladet Holstebro-Struer.

- Vi kan på transaktionerne se, at der siden den 16. august er blevet købt pizzaer for ikke mindre end 35.000 kroner, siger vicepolitikommissær Gert Østergaard fra lokalpolitiet til avisen.

Det svarer til fastfood for over 1.000 kroner om dagen - så der har nok været råd til 'ekstra ost'.

- Vennerne har sandsynligvis også fået noget at spise, siger vicepolitikommissæren til Dagbladet Holstebro-Struer.

Politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden er, men han er endnu ikke afhørt.

Måske har de bare set efter, hvem i Holstebro der har set usædvanlig oppustet ud den seneste måneds tid.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik