Der er nok en sygeplejerske i Brasillien, der har alvorligt røde ører.
For vedkomne har sandsynligvis slået en ældre kvinde ihjel ved at indføre suppe i kvindens vener.
Den afdøde kvinde, 88-årige Ilda Vitor Maciel, blev indlagt på Santa Casa de Misericordia de Barra Mansa-hospitalet i Rio de Janeiro den 27. september efter et slagtilfælde. Her skulle den ældre kvinde komme til kræfter.
Men behandlingen af kvinden tog pludselig en uheldig drejning, da en sygeplejerske kom suppe intravenøst i kvinden i stedet for gennem sonden, hvor maden normalt bliver indført.
Fik blodprop i lungen
Der flød således suppe ind i venerne på kvinden i stedet for medicin, og det
førte ifølge obduktionsrapporten til en blodprop i lungen, som ifølge en
læge på stedet sandsynligvis var den direkte dødsårsag.
Familien fortæller til den brasillianske avis, Globo, at sygeplejersken, 'Ana', sprøjtede suppen ind i den 88-åriges højre arm, hvorefter den ældre kvinde fik et anfald. Bare 12 timer senere var hun død.
Familien har nu sagsøgt hospitalet for den fejlagtige behandling.
