Han havde brugt tungen flittigt igennem mange år, når han overfusede konen med
det ene skældsord efter det andet. Og den 32-årige fjernsynsmontør fra
Sendwha i Indien var så god til at svine konen til, at hun tilsidst forlod
ham og tog parrets datter med sig.
Det fik den 32-årige Bunty Verma, til at tage drastiske metoder i brug. Da tungen, ifølge manden selv var årsagen til bruddet, så var der kun en udvej og det var at skære tungen af, skriver Hindustan Times.
Historien melder intet om hvorvidt konen vendte tilbage til sin mand efter det bizarre optrin, Men Verma blev efterfølgende kørt til et offentligt hospital for at få behandling for den selvpåførte skade.
