Persondata politik
Verden på vrangen

Kørte manden ned for Obama-svigt

28-årig kvinde blev så rasende over sin mand under det amerikanske præsident valg, at hun kørte ham ned. Han er indlagt med livstruende kvæstelser

Seneste i Verden på vrangen

Mest læste i Verden på vrangen

Kom EKSTRA i dybden

 

28-årige Holly Solomon fra Gilbert i den amerikanske stat Arizona, må betegnes som en politisk stærkt bevidst kvinde. Hendes raseri blev omsat i ganske dramatisk handling, da hendes mand, 36-årige Daniel Solomon, undlod at deltage i det amerikanske præsidentvalg.

Manden droppede helt at deltage i valget, men det viste sig at være en uhensigtsmæssig beslutning, fremgår det af East Valley Tribune. I hvert fald ligger han nu livsfarligt kvæstet på hospitalet efter konens hævntogt. Hun jagtede ham i deres bil, så han måtte tage flugten ind i et parkeringshus, hvor han forsøgte at gemme sig bag en søjle.

Forgæves. Konen manøvrerede hidsigt frem og tilbage - alt imens hun skreg eder og forbandelser ud over ham - indtil hun havde ham på kofangeren, væltede ham omkuld og kørte ham over. Så kan han lære det.

Hvis han altså overlever. Lægerne betegner hans tilstand som kritisk.

Holly Solomon er nu sigtet for vold i hjemmet og for groft overfald.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik