En amerikansk familie blev udsat for den totale tragedie, da deres hund blev
opslugt af bølgerne ud for den nordcaliforniske kyst i weekenden.
Et ægtepar og deres søn forsøgte at redde hunden, da den blev fanget af bølgerne på jagt efter en kastet pind. Men de nåede aldrig i land med hunden. De blev opslugt af de tre meter høje og barske bølger
Mens en datter forfærdet så på skyllede forældrenes lig op på stranden. Sønnen forsvandt sporløst i havet, og er trods helikoptereftersøgning ikke fundet. Han formodes med ret stor sikkerhed også druknet, oplyser den californiske kystvagt.
Den tragiske meningsløshed stod for alvor skarp, da hunden kort efter dukkede op. Den havde reddet sig selv i land.
