Den Kolde Krig fik nationerne til at gøre skøre ting.

En af de mere vanvittige strategiske planer fra amerikansk side var at smide en atombombe på månen, skriver The Daily Mail.

Brintbomben var for tung
De paranoide år i 1950'erne efter Anden Verdenskrig havde gjort amerikanerne usikre og efter opsendelsen af den russiske satellit Sputnik, var det tid til genmæle.

Planen hed 'A Study of Lunar Research Flights' med kælenavnet 'Projekt A119'.

Den gik ud på at sprænge en så stor bombe på månen, at eksplosionen kunne ses fra Jorden.

Valget faldt på en atombombe, fordi en brintbombe ville være for tung til at komme derop.

Skulle give USA selvtillid
Planen var at udstede en generel besked til de russiske forskere og borgere, så man var sikker på, at de fik øje på paddehatteskyen.

Opvisningen skulle ifølge den ansvarlige forsker Leonard Reiffel intimidere russerne og give amerikanerne selvtillid i rumkapløbet, som de på tidspunktet stod til at tabe.

Projektet nåede så langt, at man indkaldte astronomen Carl Sagan til at udregne, hvad der ville ske med alt den støv og gas, som eksplosionen ville skabe.

Carl Sagan blev senere kendt for at formidle populærvidenskabelige emner til den amerikanske befolkning igennem public service-kanalen PBS.

Blev afblæst
Der var dog aldrig en atombombe, som fik lov til at tage den lange rejse på 383.500 kilometer.

Missionen blev skrinlagt, fordi der var for stor sandsynlighed for, at opsendelsen ville gå galt.

Forskerne var ikke sikre på, at nedfaldet fra månen ikke ville ramme jorden, eller hvad der ville ske, hvis man ramte ved siden af.

Andre var også bekymrede for at efterlade strålingsfare på månen.

En omtanke Neil Amstrong sikkert var meget begejstret for nogle år senere.