Indlæser...

Pensionist-rabat på bordellet

Sex til halv pris mellem klokken 12 og 17. Sådan lyder tilbuddet fra et tysk bordel i Køln til byens pensionister. Og ordningen er en succes

14:50, 15. mar 2007 | Tobias Schultz

Et bordel i Køln tilbyder pensionistrabat. (Polfoto)
Et bordel i Køln tilbyder pensionistrabat. (Polfoto)

Annonce

Annonce

Annonce

Der skete simpelthen for lidt i eftermiddagstimerne på et bordel i Køln i Tyskland, mente pigerne, ifølge hjemmesiden www.thenewsvault.com

Derfor fik de den idé, at de kunne øge omsætningen i de døde timer ved at kombinere to kendte typer rabatordninger; nemlig mimrekortet og frokostpizzaen.

Resultatet er et tilbud til byens pensionister, der får 50 procent rabat i tidsrummet 12 til 17. Eneste betingelse er, at man skal være fyldt 66 år.

- Vi tager normalt 50 euro (375 kroner) for en 'omgang', men de ældre herrer kan nøjes med 25, beretter bordellets talskvinde og tilføjer, at det har fået omsætningen til at stige betragteligt i de døde timer.

- Jeg skal love for at efterspørgslen er i orden. Folk har virkelig benyttet sig af vores tilbud. Fok der er lidt oppe i årene er langt mere aktive, end man skulle tro, siger hun.

Man kunne let få den idé, at et stort antal mænd kunne finde på at farve håret gråt og tegne rynker i ansigtet for at få glæde af tilbudet. Men den går ikke. Alle der vil benytte sig af pensionistrabatten skal dokumentere deres alder.

Annonce