Persondata politik

Datter dyrkede sex med biologisk far

En 46-årig britisk kvinde anmeldte sin eksmand til politiet, efter at det kom frem, at han havde haft et seksuelt forhold til sin datter igennem adskillige år

Seneste i Verden på vrangen

Hent flere

Mest læste i Verden på vrangen

Hent flere
 

Katrina Yates var ovenud lykkelig, da hendes datter Nicola fortalte, at hun havde fundet manden i sit liv. Faktisk var moderen så begejstret, at hun dårligt kunne vente på at møde sin kommende svigersøn.

Men mistanken kom snigende, da Nicola nægtede at tage kæresten med hjem. Det var der en god grund til. Nicolas nye kæreste var nemlig hendes biologiske far, Andrew Butler.

Nicola var kommet i kontakt med sin far på et datingsite på internettet, og de havde indledt en incestuøs affære

Moderen blev så chokeret over datterens handling, at hun meldte hende til politiet. Det førte til en anholdelse af Andrew Butler, som blev smidt i fængsel for at have upassende seksuel omgang med sin biologiske datter.

Nicola lovede efterfølgende, at hun ikke ville have mere at gøre med hendes far.

Ud i friheden
Men efter udstået straf er Andrew Butler blevet løsladt, og datteren Nicola er som sunket i jorden

- Jeg har det som om, mit værst tænkelige mareridt er i gang med at starte forfra, fortæller Katrina Yates til the sun.

- Det faktum at min datter vidste, at det var hendes biologiske far, som hun ledte efter, og at de bevidst efterfølgende har haft sex, er simpelthen så ulækkert.

Katrina mødte sin eksmand på sit daværende job i en alder af 17. Et år senere var de gift og fik børnene Nicola og Lee sammen. Men da Nicola var fire år gammel, gik forholdet i stykker og selvom de blot boede 15 kilometer fra hinanden, så var Andrew Butler ikke interesseret i at se hverken ekskone eller børn

Katrina blev senere gift med en elektriker, Carl Yates som børnene hurtigt tog til sig som deres nye far.

Men da Nicola blev ældre, fik hun et behov for at kende sin biologiske far.

- Det var et chok for mig, men jeg forstod godt, hvorfor hun havde behov for at kende sin biologiske far. Jeg advarede hende dog mod at kontakte ham, da han jo helt tydelig havde vist, at han ikke ønskede at se os, fortæller Yates til the sun

I 2006 fandt Nicola sin far på nettet og begyndte at date ham. Hendes mor fik blot at vide, at hun havde mødt en ældre kæreste.

Jeg var ikke bekymret i starten. Hun havde et stormfuldt forhold til sin kæreste, og jeg regnede ikke med, at det ville vare ved, men da hun 10 måneder senere kom og fortalte, at de flyttede sammen, uden at jeg overhovedet havde set manden, så blev jeg bekymret.

Nicola gjorde alt hvad hun kunne for at moderen ikke skulle se hendes nye kæreste, men til sidst fandt Katrina Yates tilfældigt et billede af den noget ældre kæreste og fik sig et seriøst chok.

- Alt vendte sig inden i mig. Selvom jeg ikke havde set ham i over 20 år, så kunne jeg genkende ham med det samme.

Jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det måske var en anden mand, der bare lignede ham, men til sidst kunne jeg ikke holde mig tilbage og stormede ind i min datters lejlighed. Til at starte med nægtede hun alt, men da jeg fortalte, at jeg ville ringe til politiet indrømmede hun forholdet og blev rasende på mig.

Endnu et chok
Da Katrina tog ned på politistationen, ventede der endnu et chok. Det viste sig, at hendes datter og eksmand allerede havde været en tur i retten på grund af deres incestuøse forhold.

Det viste sig, at Andrew Butler havde to børn og var gift med en anden kvinde, da hans datter opsøgte ham. Alligevel indledte han en affære med Nicola, og da hans kone opdagede forholdet, anmeldte hun det til politiet.

Den anmeldelse havde ført til en betinget 4 måneders dom til Butler, mens Nicola kom under observation af de sociale myndigheder.

- Jeg havde aldrig hørt om den sag. Havde intet set i de lokale aviser, og derfor kom det som endnu et kæmpechok.

Med Katrinas anmeldelse blev parret igen stillet for en dommer og denne gang røg Andrew Butler i fængsel i 10 måneder.

Under retssagen forklarede Nicola, at hun havde savnet sin far.

- Jeg ville bare lære ham at kende og have et trygt far/datter forhold. Jeg aner faktisk ikke hvorfor det endte, som det endte, fortalte hun dommeren.

Hun lovede højt og helligt at holde sig langt væk fra Andrew Butler, men efter at faderen blev løsladt, er hun gået under jorden

Katrina Yates er sikker på, at datteren igen er i armene på hendes eksmand, og hun er efter de mange chokerende nyheder også mere eller mindre ligeglad.

- Jeg elsker min datter overalt på jorden, men jeg kan aldrig tilgive, eller tolerere, hvad hun har gjort. Hun har såret mig og knust mit hjerte.

Seneste i Verden på vrangen

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik