Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Verden på vrangen

Vågnede op med penis-tatovering på benet

27-årig svensker festede med tatovør - vågnede op til mareridt

  • Mareridts-tatoveringen på Joels ben. (Screendump fra aftonbladet.se)
Mareridts-tatoveringen på Joels ben. (Screendump fra aftonbladet.se)

27-årige Joel Stefansson fra Umeå i Sverige lever til fulde op til fordommene om svenskere, der drikker sig i hegnet.

Flere svenske medier har de seneste dage gengivet Joels beretning om en særlig skæbnesvanger druktur i maj, hvor han vågnede op med et evigt minde - en penis tatoveret på underbenet - efter udskejelserne.

Efter at have bundet det meste af en flaske vodka sammen med sine venner var de gået i byen i Umeå, og spritten blev ved med at fly i stride strømme.

Gruppen mødte en tatovør, og de sidste to fungerende hjerneceller hos Joel fortalte ham, at han skulle have en 'fuldemands-tatovering'.

Som sagt så gjort.

De tog hjem til tatovøren, og inden Joel faldt i søvn på briksen, gav han tatovøren frie hænder, hvad angår motiv.

Hvad vil mor sige
Da Joel Stefansson dagen efter vågnede i sin seng, ved at en af hans venner klappede ham på skulderen, fik han et chok.

En sort, 14 centimeter lang penis prydede hans ene underben.

- Det sidste, jeg kan huske, er, at vi forlod lejligheden for at gå i byen, og så mindes jeg svagt, at nogen tegnede med tusch på mit ben, inden jeg faldt i søvn. Da jeg vågnede og så tatoveringen tænkte jeg mest på, hvad min mor ville sige, siger Joel til aftonbladet.se.

Det var Joels første tatovering, og det bliver også den sidste, med mindre han får dækket penissen af en ny, større tatovering.

At få den fjernet med laser koster mindst 5.000 kroner.

- Jeg har lidt blandede følelser omkring hændelsen. Det er jo en spøjs historie at fortælle, men jeg har ikke været meget i vandet i sommer, siger Joel, der ikke er vred på tatovøren.

- Jeg gav ham jo frie hænder og blev ikke tvunget til noget, siger Joel Stefansson til aftonbladet.se.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen