Ny vanvittig trend: Bagelpander

Sprøjter sig i hovedet: Se, hvordan 'bagelhovederne' får foretaget det skøre indgreb

National Geographic er kommet på sporet af en ny trend i Japan: Bagelpander. Det fortæller Mashable.com.

Det sære kosmetiske indgreb går kort sagt ud på, at man får indsprøjtet en saltopløsning, så ens pande svulmer op. Derefter bruger behandleren sin tommelfinger til at trykke personen i panden, så der skabes en indhuling, så det ligner, at man gemmer en bagel eller doughnut under huden i panden.

Se også: Nyeste trend: Bliv tatoveret i røvhullet

Effekten er kun midlertidig, så kunderne må nøjes med at have det mærkværdige look i 18-24 timer. Indslaget fra National Geographic er en del af deres 'Taboo' serie, og man kan på Youtube få en forsmag på, hvad det sære indgreb går ud på.

- Åh søde, smøragtige bagels. Jeg er imponeret. Jeg ser lækker ud, siger en af kunderne i indslaget.

Det korte klip giver ikke svar på, hvorfor dælen man skulle få foretaget det spøjse indgreb. Det kan være, at det fulde program svarer på nogle af de mange spørgsmål, som man som seer er efterladt med.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen