Persondata politik

Har haft samme avisrute i 41 år

Oldemor Joyce Pugh kaldes - i en alder af 81 år - for verdens ældste kvindelige avis-'dreng'

  • Foto: SWNS
« Forrige
Foto: SWNS
1 af 2
Næste »

Seneste i Verden på vrangen

Hent flere

Mest læste i Verden på vrangen

Hent flere
 

Hun begyndte at omdele den lokale avis i 1971 - og er endnu ikke stoppet.

Engelske Joyce Pugh kaldes - af Daily Mirror - for 'verdens ældste kvindelige avisomdeler', med henvisning til Guinness Book of World Records 2013-udgaven.

Hun er oldemor og 81 år. I 41 år har hun omdelt anslået 291.000 eksemplarer af The Shropshire Star og det vurderes at hun har cyklet over 16.000 kilometer.

Hun har - naturligvis - ikke haft en eneste sygedag.

- Det startede med, at min datter og sønner startede med ruten for at tjene nogle lommepenge. Da de fik et bedre job var der en del mennesker, der manglede deres avis. Jeg sagde, at jeg da godt kunne levere aviserne og er bare ikke holdt op endnu, siger Joyce Pugh.

Hun får tre pence per avis, hvilket med den lille rute kun giver 60 pence om dagen - det svarer til cirka 5,50 kroner.

- Men jeg gør det slet ikke for pengenes skyld. Det er for at få motion og for at holde folk opdateret hver eneste dag, siger Joyce, der har været enke siden 1993. Hun har otte børnebørn og fire oldebørn.

Ifølge 2010 udgaven af Guinness Book of World Record er den ældste avis-'dreng' Ted Ingram fra Winterborne Monkton i Dorset. Han var dengang 90 år og var startet på jobbet i 1942.

Seneste i Verden på vrangen

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik