Forældre giver datter ondskabsfuld lærestreg: Stjæler hendes nye cykel og filmer hendes gråd

Lucys forældre var trætte af, at hun ikke låste sin nye cykel. Så stjal de den for at give hende en lærestreg

01:11
Se videoen, hvor den 10-årige Lucys egen stedfar stjæler hendes cykel for at give hende en lærestreg. Video: Caters

Et par frustrerede forældre besluttede at give deres datter en lærestreg, da hun glemte at låse sin splinternye cykel, da hun gik ind i en butik.

Pigens mor, Becka Baker, og stedfaren, Stewe Brown, havde flere gange fortalt hende, at hun skulle huske at låse cyklen, så da de så, at hun undlod at gøre det, besluttede de at give hende en lærestreg.

Det skriver Daily Mail.

Mens pigen, 10-årige Lucy-Leigh Redfern, var inde i butikken, løb hendes stedfar over og stjal cyklen.

Alt i mens filmede moren hele seancen.

Da Lucy-Leigh kom ud af butikken, begyndte hun panisk at kigge sig omkring efter sin forsvundne cykel.

- Jeg gør det ikke igen
Da forældreparret besluttede, at de havde pint datteren nok, afslørede de sig selv.

- Lucy brød ud i gråd. Hun var så ked af det, at hun rystede over hele kroppen, fortæller Becka og fortsætter:

- Hun havde åbenlyst en masse adrenalin i kroppen, fordi det er en frygtelig ting, når ens ting bliver stjålet.

Selvom den 10-årige pige i første omgang var noget rystet over situationen, begyndte hun at grine, da hun så videoen af sig selv.

- Jeg var bestemt en smule sur, men de understregede deres pointe; ikke at efterlade min cykel udenfor. Jeg har fået min lærestreg, og jeg gør det ikke igen, fortæller Lucy.

Læs også om forældrene, der mistede forældre myndigheden, fordi de prankede deres børn på Youtube. Sammenlignet med dem er Lucys forældre ganske søde.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen