Fuld mand stak levende fisk i numsen: Måtte hasteopereres da én 'svømmede' ind i maven

En 45-årig mand vågnede med stærke mavesmerter og måtte akut opereres, da det gik op for lægerne, at han havde to levende fisk inde i sin krop

  • En kinesisk mand er fortsat indlagt efter han puttede to levende dyr op i sig selv i fuldskab. Foto: Colourbox
En kinesisk mand er fortsat indlagt efter han puttede to levende dyr op i sig selv i fuldskab. Foto: Colourbox

En 45-årig kinesisk mand blev indlagt 10. marts efter han i sin fuldskab havde formået at stoppe to levende fisk op i numsen. Det skriver det kinesiske medie Huanqiu ifølge Daily Mail.

Det lykkedes lægerne på The First Affiliated Hospital i Guangzhou i det sydlige Kina at fjerne de to fisk, som var svømmet helt op i den unavngivne mands indvolde. Den ene var endda brudt igennem ind til mandens mave, hvilket havde forårsaget stærke mavesmerter.

Manden skulle angiveligt selv have fortalt, at han havde drukket den pågældende dag og af egen fri og fordrukken vilje havde puttet de to fisk ind i sin krop. Først dagen efter lod han sig indlægge på hospitalet med høj feber, lavt blodtryk og altså stærke mavesmerter.

På det tidspunkt havde de levende fisk befundet sig i den 45-åriges mave i over 24 timer, og derfor måtte kirurgerne udføre en digital radiografi på hans mave for at finde de aflange dyr. Det foregik i al hast, fordi der var gået hul på patientens tarm, så han risikerede at få blodforgiftning.

Det lykkedes kirurgerne at fjerne den ene fisk, som ifølge People’s Daily Online var over 15 centimeter lang.

Men den anden fisk kunne lægerne i første omgang ikke lokalisere. Til sidst fandt de den dog i den øverste venstre del af den 45-årige mands mave.

- Den anden fisk er fire inches (10 centimeter, red.) lang og 0,8 inches (2 centimeter, red.) bred. Han kunne have været død, hvis den var svømmet længere og havde nået hans øvre organer, siger en af lægerne angiveligt om den usædvanlige indlæggelse.

Manden er fortsat indlagt på intensiv afdeling, men er nu uden for livsfare.

Også Emma måtte indlægges og opereres med lidt af et pinligt forklaringsproblem. Hendes 'dødsdildo' måtte skæres fri, men hun var frisk nok til at dele et ærligt billede med hele verden.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere