Kærestepar forfalskede mord: Så gik det grueligt galt

De ville forskrække søsteren, der skyldte dem penge

Foto: Privatbillede.
Foto: Privatbillede.

Micah Risner og Nataleigh Schlette ville give hans søster så stor en forskrækkelse, at hun aldrig ville glemme det igen.

De iscenesatte derfor et makabert mord ved, at Nataleigh Schlette smurte sig ind i ketchup og lagde sig i et badekar. Bagefter tog de et billede og sendte det til søsteren.

Foto: Politifoto.
Foto: Politifoto.
 

I beskeden skriver Micah Risner:

'Please hjælp mig! Det var virkelig ikke min mening. Jeg kan ikke huske noget. Vi diskuterede, og jeg vågnede op til det her.

Straks svarer den bekymrede søster:

'Hvad fanden? Er hun død, Micah?

Parret ville drille søsteren, fordi hun skyldte dem penge. Men selv om det udelukkende var ment som en joke, er parret nu endt på anklagebænken.

Sagen har optaget flere internationale medier, efter kæresteparret er blev sigtede for at bedrage politiet og fremkalde panik.

- De konstruerede et scenarium, som i alles hoveder ville indikere, at der var sket noget frygteligt, fortæller politichef John Orzech ifølge The Sun.

Flere personer ringede efterfølgende til politiet, som troppede op på parrets adresse for at undersøge det, alle troede var et mord. Da det gik op for politiet, at Micah Risner og Nataleigh Schlette havde forsøgt at iscenesætte et drab, anholdt de dem på stedet og tog dem med på stationen.

De blev dog begge frifundet i retten.

- Deres lektie må være, at de er ansvarlige for deres affærd, lyder det fra John Orzeh ifølge The Sun.

Parret sidder nu forvirret tilbage og forstår ikke, at folk ikke kunne se det sjove i det iscenesatte mord.

- Jeg troede virkelig, at det var sejt, og at det ville være sjovt, siger Nataleigh Schlette til Inside Edition.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen