Modermælk med to forskellige farver går verden rundt - årsagen er utrolig

En ammende mor postede et billede af to forskellige poser med modermælk for at vise menneskekroppens forunderlige evner - nu er den gået viralt

  • Der er en god forklaring på farveforskellen (Foto: Privat)
Der er en god forklaring på farveforskellen (Foto: Privat)

To poser med noget så almindeligt som modermælk er gået viralt på Facebook, hvor mere end 74.000 personer har delt opslaget.

Der er dog en forklaring på billedets succes, som nok er mere interessant end selve motivet. Det er i hvert fald en ammendes mors hyldest til menneskekroppens forunderlige egenskaber.

Amerikanske Mallory Smothers opdagede nemlig, hvordan hendes mælk forandrede sig meget drastisk på få timer, da hendes barn blev syg med en forkølelse.

Den perfekte forkølelses-medicin
Den lyse mælk er pumpet ud før, at barnet blev syg, mens den mørke er fra efter, at babyen begyndte at blive forkølet.

Moderens mælk har nemlig over natten ændret sig i forhold til de behov, som barnet har, og derfor er den mørke mælk nærmest en forkølelses-medicin til den lille.

Det forklarer jordemor Jette With, som også har delt billedet på sin Facebook-side.

- Hendes barn var blevet snottet, og så opfanger moderens krop det lynhurtigt og laver simpelthen antistoffer mod den specifikke ting, som barnet bliver udsat for. Det er derfor, at mælken ser anderledes ud.

- Hver kvinde laver sin helt egen specifikke mælk, som tilpasser sig lige nøjagtigt til barnets behov. Det er fantastisk, ikke, siger Jette With til Ekstra Bladet.

Forskel på farven
Forskellen på farven har derfor også en meget naturlig forklaring ifølge Jette With.

- I den mørke mælk er der flere proteiner, og den ligner meget mere råmælk, som er fyldt med infektionsbekæmpende antistoffer, siger Jette With.

Råmælk er den mælk, som kvinden producerer de første par dage efter fødslen, som styrker den nyfødtes immunforsvar ekstra meget.

Moderen bag billedet er da også selv rimelig begejstret over opdagelsen.

'Rimelig fantastisk, hva? Menneskekroppen stopper aldrig med at forbløffe mig,' skriver Mallory.

Det virale billede bakkes op af en undersøgelse fra 2013, der viser, at når babyen bliver syg, stiger antallet af hvide blodlegemer i moderens mælk markant - hele 94 procent. De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod sygdomme.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere