Monique nøs og brækkede nakken: Nu er den brækket igen - fordi hun grinte

For fem år siden brækkede hun nakken, da hun nøs. Nu er den brækket igen - denne gang fordi hun grinte

  • Den australske kvinde fortæller, at smerten ved at få anordningen på billedet monteret, er værre end ved en fødsel. Foto: Caters
Den australske kvinde fortæller, at smerten ved at få anordningen på billedet monteret, er værre end ved en fødsel. Foto: Caters

For fem år siden lå den nu 33-årige Monique i sin seng og tjekkede mails, da hun pludseligt nøs og brækkede nakken.

Bevægelsen fra nyset fik simpelthen hvirvlerne i hendes rygrad til at falde sammen. Det skriver både Metro og News.com.au.

Efterfølgende måtte den australske kvinde tilbringe fjorten dage med en såkaldt halo-bøje. Det er en anordning, der bliver boret ind i kraniet for at holde ryghvirvlerne på plads.

For en måned siden skete det så igen.

- Jeg var på arbejde og havde en lidt stiv nakke. Intet forfærdeligt, den var bare lidt øm.

- Jeg grinte faktisk med mine kollegaer, fordi de lavede upassende jokes om min nakke, og så kastede jeg hovedet tilbage og gjorde det igen, fortæller Monique til News.com.au.

Værre end at føde
Atter måtte hun ligge med halo-bøjle.

- Jeg har født to børn og at få boret bøjlen på at værre end at føde, fortæller hun.

Når bøjlen atter er taget af, skal Monique gennemgå undersøgelser og træning. Hvis ikke dette virker, skal hun opereres.

Derfor har hendes søster startet en indsamling med det Britney Spears-inspirerede navn 'Oops I did again' på GoFundMe. Pengene skal hjælpe den uheldige mor til at betale de mange lægeregninger.

Heldigvis holder hun humøret højt:

- Det er ikke terminalt. Jeg kommer til at have det fint, men det er da lidt irriterende. Man er bare nødt til at grine af det, siger hun til News.com.au.

Læs også om Libby, der lider af en sygdom, der gjorde, at hun indtil for nylig havde omkring 6000 knuder på kroppen.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere