Se videoen: Rugbyspiller misser kamp efter løvebid

Scott Baldwin blev i den grad bidt af naturen, da han var i Sydafrika for at spille en kamp mod Toyota Cheetahs

Her bliver Scott Baldwin bidt af løven. Video: PA

Hvis den walisiske rugbyspiller Scott Baldwin er raget lidt uklar med sine holdkammerater, er det fuldt forståeligt.

Han kunne nemlig ikke deltage i kampen, da hans hold, The Ospreys, fredag tabte 44-25  i et opgør i Pro14-serien til det sydafrikanske hold Toyota Cheetahs.

Årsagen? Scott Baldwin havde to dage inden kampen i sydafrikanske Bloemfontein været på safari, og var blevet bidt i hånden af en løve. Det skriver The Guardian.

Se løven gå til angreb på Scott Baldwin i videoen over artiklen.

Den uheldige rugbyspiller har siden undskyldt sit fravær overfor klubbens fans på Twitter.

Ospreys-træner Steve Tandy benyttede pressekonferencen efter nederlaget til både at lange ud efter og lave lidt sjov med sin spiller, da der blev spurgt ind til uheldet.

- Der var en hændelse med en løve, men når ret skal være ret, så har det intet med løven at gøre. Den bed Scott, men når man stikker sin hånd gennem hegnet til en løve, så bliver man bidt, udtalte Steve Tandy, der ikke var imponeret over Scott Baldwins bedrift.

- Det var ret dumt gjort af Scott, og han er rimelig heldig. Jeg ved ikke hvilken slags dyreprogrammer Scott har set, hvor man kan klappe en løve på hovedet som om det var en killing.

- Det er formentlig en af de skøreste ting jeg har været en del af, men han er heldigvis ok, og forhåbentlig er han tilbage om et par uger, lød det fra træneren.

00:33

Her angriber en cirkusløve sin træner.

Verden på vrangen - 9. maj. 2017 - kl. 20:10 Publikum i chok: Løve angriber træner under cirkusforestilling

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen