Serverer minimale retter: Kunder må gå sultne hjem

Retterne er minimale i størrelse, men enorme i popularitet

02:03
Yukiko Hasadas hobby er at lave bittesmå måltider. Video: Barcroft

Hvis du bliver inviteret på middag hos Yukiko Hasada, så er det nok en god ide at spise hjemmefra på forhånd.

Den japanske fotograf, husmor og youtuber er nemlig kendt for sine mikro-måltider, som hun flittigt tilbereder, fotograferer og deler med sine over 100.000 følgere på det sociale medie.

Yukiko Hasada fik den usædvanlige hobby, da hun tilfældigt stødte på et sæt køkkengrej i miniature-størrelse og besluttede sig for at prøve det af.

Siden er det blevet til over hundrede videoer med mini-måltider, og resultatet bliver ifølge hende selv ofte bedre, end hun turde drømme om.

Repertoiret tæller alt fra chokoladekage til japanske nudler og torsk i hvidvinssauce, og alle måltiderne starter på samme facon: Yukiko Hasada køber 'normale' ingredienser i sit lokale supermarked og skærer dem til, hvorefter hun tilbereder dem i sit mini-køkken.

At tilberede bittesmå måltider medfører dog nye udfordringer, og det især svært at kontrollere temperaturen på det lillebitte komfur. En af Yukiko Hasadas hidtil sværeste opgaver var at tilberede et blødkogt æg i mikrostørrelse til hendes version af den kinesiske nudelret chow mein.

Se retten blive tilberedt i indslaget over artiklen

Det allersværeste ved at være miniature-kok er dog ifølge Yukiko Hasada noget helt andet.

- Ingredienser er den nemme del, bortset fra fisk og visse grøntsager, der er sjældne i Japan, såsom rosenkål og perleløg, fortæller den japanske mini-kok.

- Derimod er det mere udfordrende at finde mini-køkkengrej der passer godt til retterne.

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen