Tåkrummende pinlig nationalsang: Er sangerinden fuld?

Sangerindens optræden fik patriotiske amerikanere til at rase

02:36
Mange tilskuere filmede den tåkrummende fremførsel af 'Star-Spangled Banner'. Se og hør den her. Video: Viralhog.

Tilskuerne til et såkaldt demolition derby i amerikanske Coalville, Utah troede ikke deres egne ører, da en unavngiven sangerinde satte herlighederne i gang ved at fremføre den amerikanske nationalsang i den forgangne weekend.

Sangerinden blev kørt ind på ladet af en Ford Ranger pickup-truck, og allerede da hun introducerede sig selv, fik tilskuerne en mistanke om at hun muligvis var påvirket.

Bedre blev det ikke da hun åbnede munden og begyndte at synge. Foruden at synge pivfalsk snøvlede sangerinden sig nemlig også gennem store dele af 'The Star-Spangled Banner', og efter at have krummet tæerne og kigget væk gennem de første par linjer af sangen, kunne publikum ikke længere holde masken. Mange begyndte ganske enkelt at grine i vantro over hvad de var vidne til, beretter Viralhog.

Arrangør: Undskyld, hun plejer at synge bedre
Den alternative fremførsel af nationalsangen har fået klagerne til at vælte ind fra patriotiske amerikanere, der mener at sangerinden var respektløs overfor deres land og gjorde grin med deres flag, skriver lokalmediet KUTV.

Derfor har det lokale styre nu set sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse med en officiel undskyldning for svipseren.

'Summit County (det lokale amt, red.) vil gerne undskylde overfor alle, der deltog i 2017-udgaven af demolition derby, og følte at fremførelsen af nationalsangen ikke levede op til den forventede værdighed', lyder det blandt andet i pressemeddelelsen, der er at finde på amtets officielle Facebook-side.

Ifølge embedsmand i Summit County Tom Fisher har man benyttet sangerinden ved tidligere lejligheder uden problemer.

- Jeg ved ikke hvad der var skyld i, at hendes optræden var i den forfatning, udtaler Tom Fisher ifølge KSL.

Man er nu i gang med at undersøge om en teknisk fejl kan være årsagen til miseren, som betyder, at man nu vil evaluere proceduren i forbindelse med bookning af livemusik.

Derudover vil man i fremtiden lade optrædende kunstnere foretage lyd- og tekniktjek forud for deres optrædender.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen