Tvillingesøstre deler seng og kæreste – men der mangler én ting

Anna og Lucy vil gøre alt for at være helt og aldeles ens

Mød de to tvillinger her
1/2
Næste »

Tidligere i år gik historien om de to identiske tvillinger Anna og Lucy DeCinque verden rundt på grund af deres uhyrligt tætte forhold. Faktisk så tæt, at de to 30-årige kvinder fra Perth i Australien deler alt fra tøj til seng og kæreste.

I marts fortalte Anna og Lucy DeCinque, at de planlagde at blive gravide på samme tid med den samme mand.

- Hvis jeg blev gravid, ville Lucy helt sikkert blive gravid med det samme – fordi vores kroppe er nødt til at være ens, lød det dengang fra Anna DeCinque.

Nu er det gået op for tvillingesøstrene, at der mangler én ting, før de kan blive rigtig glade. Eller rettere fire ting.

Snart gæster Anna og Lucy DeCinque det amerikanske plastikkirurgi-tv-show ’Botched’, fordi de gerne vil have lavet deres bryster fuldstændigt identiske. Det skriver Daily Mail.

De to har ellers allerede brugt over 1,6 millioner danske kroner på indgreb, som alle havde til formål at få dem til at ligne hinanden – altså endnu mere, end det allerede var tilfældet. Både øjenbryn, øjenvipper, læber og bryster har været under kniv og nål – men Anna og Lucy DeCinque er altså stadig ikke tilfreds med graden af ligheden mellem sidstnævnte.

’Vi vil gerne have, at vores bryster skal være ens på alle måder’, lyder det i en reklame for programmet, som tvillingerne ifølge det britiske medie har delt på deres – fælles – facebookside. Her giver de også udtryk for deres uforbeholdne begejstring for deltagelsen i det amerikanske tv-show.

Hvorvidt det er lykkedes for Anna og Lucy DeCinque at overbevise lægerne til at hjælpe dem med deres ’problem’, må seere og læsere vente lidt med at finde ud af. Programmet bliver sendt i USA næste tirsdag.

Lucy og Anna DeCinque spiser også præcis det samme, og træner på samme måde og samme tid. Faktisk er de aldrig væk fra hinanden. Det fortæller de mere om her.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere