Ung kvinde føder sin egen bror

- Jeg er hans biologiske mor, og jeg er vild med ham, lyder det fra 30-årige Katherine

Katherine (til højre) fødte en søn til sin mor Jacky (til venstre). Foto: SWNS/Polfoto.
Katherine (til højre) fødte en søn til sin mor Jacky (til venstre). Foto: SWNS/Polfoto.

47-årige Jacky Edwards fra Storbritannien var enlig mor til fem og var derfor overbevist om, at hun ikke skulle have flere børn.

Men så mødte hun sin kommende mand 48-årige Paul.

De to ville gerne starte en familie sammen, men under Jacky Edwards' seneste graviditet, der fandt sted 12 år tidligere, skete der komplikationer, der gjorde, at hun var nødt til at få fjernet sin livmoder.

De undersøgte derfor mulighederne for at få et barn sammen, men undervejs fortalte en fertilitetsklinik, at Jacky Edwards allerede var kommet i overgangsalderen, og at hun derfor var stoppet med at producere æg.

Men så kom hendes 30-årige datter Katherine pludselig med et forslag. Hun ville nemlig gerne hjælpe og være rugemor for det barn, der ville blive hendes egen lillesøster eller -bror.

- Mine øjne blev fyldt med tårer. Det, at hun var villig til at gøre det for mig og Paul, stoppede mit hjerte fuldstændig, siger Jacky Edwards til The Telegraph.

Blev kaldt 'robot'
Katherine var i forvejen selv mor til to, og i maj 2016 fødte hun sin egen lillebror Caspian. Men eftersom Jacky Edwards ikke havde flere æg tilbage, er Katherine faktisk biologisk mor til lillebroren.

- Jeg er hans biologiske mor, og jeg er vild med ham, men kun på den måde jeg er over for mine niecer og nevøer. Jeg har aldrig tænkt på Caspian som mit barn, heller ikke under graviditeten. Han har altid været mors lille dreng, siger Katherine til The Telegraph.

Jacky og Paul blev forældre til drengen Caspian takket være hjælp fra hendes datter. Foto: SWNS/Polfoto.
Jacky og Paul blev forældre til drengen Caspian takket være hjælp fra hendes datter. Foto: SWNS/Polfoto.

Jacky Edwards hjalp med at inseminere Katherine med sin mands sæd, og parret betalte hende 1000 pund hver måned, hvilket svarer til 8500 danske kroner, som blandt andet skulle dække tabt arbejdsfortjeneste.

Det var dog ikke alle, der forstod, hvorfor Katherine skulle være rugemor for sin egen mor.

- Folk kaldte mig en robot og spurgte, hvordan jeg kunne give mit barn væk, eller fortalte mig, at det var incestuøst, selv om Paul og jeg ikke er relaterede, fortæller Katherine til The Telegraph.

Familien håber nu, at deres historie kan åbne op for rugemødre som en mulighed til folk, der ikke selv kan få børn.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen