Virkelighedens Rapunzel: Er ikke blevet klippet i 20 år

Siden Aliia Nasyrova var syv år gammel, har hun ladet sit hår gro. Hun lader sig inspirere af eventyrsheltinder - nu er håret længere end hende selv.

1/2
Næste »

- Rapunzel, Rapunzel, lad dit hår falde ned.

Sådan lyder et kendt citat fra eventyret om prinsessen Rapunzel. Hendes gyldne lange hår slippes løs fra tårnet, så den unge prins kan redde hende fra den grusomme heks.

I Letland findes Rapunzel i virkeligheden. Dog er håret ikke blondt, men derimod brunt. Og lige siden Aliia Nasyrova var et lille barn, har hun ladet sit hår vokse og vokse. Og vokse. Nu er det så langt, at hun kan feje gulvet, når hun går. Det lange hår måler 228 centimeter.

Sådan beretter det britiske medie Dailymail.

Aliia Nasyrova er inspireret af eventyret om kvinden med det lange hår, og hun er ikke blevet klippet i to årtier.

- Jeg begyndte at lade mit hår vokse, da jeg var lille. Jeg har altid været tiltrukket af langhårede heltinder fra eventyrene, fortæller hun.

Aliia har siden, hun var lille, været inspireret af heltinder fra eventyrene. Foto: Barcroft Images Aliia har siden, hun var lille, været inspireret af heltinder fra eventyrene. Foto: Barcroft Images

Den lettiske Rapunzel har da også fundet sin prins. Ivan Balaban er gift med Aliia Nasyrova. Han er efterhånden så vant til længden på sin kones hår, at han betegner det som en del af familien. Han sørger for at efterlade så meget plads i sengen som muligt til det mastodontiske hår.

- Jeg taler altid med respekt til håret. Når vi ligger i sengen, beder jeg det nogen gange om at flytte sig en smule. 

Det lange hår skaber problemer
Det tager en time at rede og en dag at lufttørre. Håret vejer omkring to kilo, og Aliia Nasyrova erkender, at den store vægt skaber problemer for hendes nakke.

- Mit hår er så tungt, at det vil svare til vægten på min kat.

Men der er også en bagside af medaljen, når man har så langt hår. Håret skaber opmærksomhed i byen og på de sociale medier. Aliia smækker regelmæssigt et par billeder på Instagram af det lange hår. Selvom hendes mand er stolt af, at hun nægter at klippe det, har det ikke holdt andre tilbage. Men det tager den 27-årige sig ikke af.

- Jeg modtager ofte beskeder fra folk, som ikke kan lide længden af mit hår eller mit hår generelt. Nogle skriver: Klip det, sælg det eller kom af med det, siger Aliia Nasyrova.

Letlands længste lokker
På trods af et par udfordringer med det lange hår har Aliia ingen intentioner om at klippe det af lige foreløbig.

- Jeg har ikke nogen drøm om at komme i Guinness Rekordbog, da jeg mener, at rekorden er på fem meter. Men jeg tænker da, at jeg har Letlands længste garn.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere