10-årig dræbt i trafikulykke: Nu har vidnerne meldt sig

Syd- og Sønderjyllands Politi har endelig hørt fra ægteparret, der var nærmeste vidner til dødulykken

En tiårigs tragiske død har skabt stor sorg i lokalområdet. (Foto: Læserbillede)
En tiårigs tragiske død har skabt stor sorg i lokalområdet. (Foto: Læserbillede)

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Politiet skulle nu have fået klarlagt, hvad der skete, da en 10-årig dreng blev dræbt fredag eftermiddag på vej hjem fra skole.

Omkring klokken 14.30 blev den 10-årige kørt ned af en varevogn 500 meter fra sin skole. Bagved varevognen kørte et midaldrende ægtepar, som dyttede inden ulykken.

- Uden jeg vil lægge mig fast på det, så vil jeg sige, at vi har et rimeligt klart billede af, hvad der er sket, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Udover ægteparret har andre brugbare vidner henvendt sig til politiet.

Se også: Her skete tiårigs dødsulykke: 'Hele kvarteret er dybt berørt'

Føreren ikke sigtet
Ulykken fandt sted på Spangsbjerg Kirkevej, hvor varevognen bakker hen over den 10-årige dreng på grund af noget vejarbejde.

- Føreren af varevognen er ikke sigtet, som det ser ud lige nu. Men vi skal have ham ind til afhøring igen.

Føreren er en mand på 43 år.

Vagtchefen ønsker ikke at fortælle, om de nye vidneforklaringer får konsekvenser for føreren.

- Jeg kan ikke fortælle mere. Nu indgår det her i den samlede efterforskning af uheldet, og det lander hos lokalpolitiet i Esbjerg i morgen. De skal så finde ud af, hvad det medfører, siger Ivan Gohr Jensen.

Drengen blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv. Den 10-årige afgik dog ved døden lørdag eftermiddag.

Se også: Chokeret skoleleder om tiårigs dødsulykke: Dybt, dybt tragisk

Berørt nabolag og skoleleder
På ulykkesstedet har beboere i området allerede været forbi og lægge blomster og lys.

- Hele kvarteret er dybt berørt af ulykken. Det er virkelig voldsomt det her, siger en beboer i kvarteret, som ønsker at være anonym.

Også på Cosmosskolen, hvor drengen gik, er man dybt påvirket af dødsulykken.

- Det er klart, at vi har den dybeste medfølelse for både barnet og forældrene. Vi tænker selvfølgelig på dem, og det er dybt, dybt tragisk. Vi vil gøre alt for, at alle kommer så godt igennem det som muligt. Det er en meget svær situation, siger skoleleder Morten Mærsk Schmidt til Ekstra Bladet.

Se også: Tiårig dreng død efter trafikulykke

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere