10-årig dreng trafikdræbt: Var lige steget af skolebussen

På vej hjem fra skole blev dreng i Solbjerg ramt af bil. Bilinspektør undersøger forløbet

En dreng på ti år er mandag eftermiddag død efter en trafikulykke i Solbjerg i Østjylland, oplyser politiet.

Drengen var netop steget af en skolebus på Bøgeskovvej og forsøgte at krydse vejen, da han blev påkørt af en bil.

Ulykken skete klokken 15.27, oplyser Østjyllands Politi.

På stedet blev der ydet førstehjælp til drengen, men han afgik ved døden på grund af sine kvæstelser.

Politiet har talt med vidner til ulykken, men selve forløbet skal nu klarlægges gennem en undersøgelse, der udføres af bilinspektøren.

Drengens pårørende er blevet underrettet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med det busselskab, som drengen har kørt med. Selskabet ønsker ikke at bidrage med oplysninger, men henviser i stedet til Østjyllands Politi.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen