10-årig pige død på fly

En pige blev ramt af hjertestop i et fly på vej til Seattle

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Et fly fra Los Angeles var på vej til Seattle, da en tiårig passager blev ramt af hjertestop, hvilket fik flyet til straks at vende om.

Pigens liv stod dog ikke til at redde, og hun blev erklæret død, da flyet igen landede i Los Angeles' lufthavn torsdag aften.

Det skriver flere amerikanske medier.

I en pressemeddelelse skriver brandmyndighederne i Los Angeles, at ambulancereddere blev kaldt ud til stedet og arbejdede intensivt på at redde pigens liv.

'Desværre var alle forsøg forgæves, og barnets liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død på stedet,' lyder det i pressemeddelelsen.

Delta Airlines har ifølge CNN bekræftet den ulykkelige hændelse og oplyst, at de gør, hvad de kan for at ombooke alle berørte passagerer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere