10-årigt barn dræbt i amerikansk forlystelse

En 10-årige pige er død af sine kvæstelser, efter hun blev slynget ud af en forlystelse i et omrejsende tivoli

Arkivfoto: Det var en forlystelse som denne, der var skyld i pigens død. Foto: Wikimedia
Arkivfoto: Det var en forlystelse som denne, der var skyld i pigens død. Foto: Wikimedia

Høstfesten i Deerfield i staten New Jersey, USA har oplevet en tragedie.

Klokken 18.18 lokal tid lørdag aften blev en 10-årig pige slynget ud af en forlystelse i et tivoli, som var rejst til byen i forbindelse med festen. Hun blev erklæret død klokken 19.20 på Cooper universitetshospital, skriver CNN.

Firmaet bag tivoliet, Skellys Amusements, har sagt i en pressemeddelelse, at de arbejder sammen med politiet i forbindelse med opklaringen af ulykken.

'Vi er ulykkelige over situationen. Ord kan ikke udtrykke vores følelser. Vores tanker går til forældrene og de pårørende,' skriver firmaet.

Forlystelser lukket
Organisationen bag selve høstfesten har meldt ud, at en parade, der skulle have været gået søndag, er blevet aflyst. Dog vil andre aktiviteter foregå som planlagt.

'Festen vil være åben for at give fællesskabet et sted at vise deres sorg efter tragedien,' skriver de.

Dog vil forlystelserne være lukkede, indtil de er blevet undersøgt af myndighederne.