10 biler i uheld på motorvej

Der er ikke sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldene

Tre til fire forskellige uheld er sket på Sydmotorvejen i sydlig retning mellem Lellinge og Herfølge på Sjælland. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring ti biler er involverede i uheldene, og politiet anbefaler, at man kører en anden vej.

- Der er ikke sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldene. Der kan godt være nogen, der har fået knubs, men ikke alvorligt, siger Bent Sten Andersen, der er vagtchef i politikredsen.

Han fortæller, at vejen kortvarigt var spærret.

- Og så har vi kontaktet Vejdirektoratet og sagt, at der skal saltes på vejen, for der er meget glat, siger vagtchefen.

Han anbefaler derfor, at man passer på, hvis man skal ud og køre.

Ekstra Bladet følger sagen..

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere