100 brandfolk bekæmper brand i boligblok i London

Brandvæsnet i London er natten til torsdag rykket ud med 15 slukningskøretøjer og 100 mand til brand

Omkring 100 brandfolk og 15 slukningskøretøjer forsøger natten til torsdag at bekæmpe en brand i det nordvestlige London. Branden er brudt ud på femte sal af en boligblok på Inglewood Road i West Hampstead.

Det oplyser London Fire Brigade ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er foreløbig ingen meldinger om ofre for branden. Det er heller ikke oplyst, hvor mange personer der bor i bygningen.

I sommeren 2017 oplevede Storbritannien en af sine værste højhusbrande i nyere tid, da Grenfell Tower i London brød i brand. Tragedien den 14. juni 2017 i den 24 etager høje bygning kostede over 70 mennesker livet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere