100 gravsten vandaliseret: - Det er en grov spøg

Ukendte gerningsmænd har spraymalet djævlens tal, 666, på cirka 100 gravsten på kirkegården ved Hadsund Kirke

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Da personalet i Hadsund Kirke mødte ind til gudstjeneste søndag morgen, var det et ubehageligt syn, der mødte dem.

Op mod 100 af gravstenene på kirkegården var nemlig blevet udsat for hærværk.

Det skriver TV2 Nord.

- Der er cirka 100 gravsten, der er blevet spraymalet med tallet 666, og det er jo kendt som djælvens tal, siger vagtchef Jes Faldberg fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Det er en grov spøg, hvis der er tale om drengestreger, tilføjer han.

Politiet fik anmeldelsen om hærværket klokken 10.28.

- Det ser ud til, at det er en, der har tilknytning til kirkegården, der har anmeldt det, fortæller vagtchefen.

Politiet har endnu ikke nogen mistænkt for at stå bag hærværket.

- Vi håber, at nogen har set noget, der kan hjælpe os, lyder det fra vagtchefen.

Ligger man inde med information, der kan hjælpe politiet med at finde frem til en gerningsmand, kan de kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere