1004 unge sigtes for børneporno: Det skal du gøre, hvis du modtager krænkende videoer

Det er faktisk muligt at undgå en sigtelse, hvis man kommer i besiddelse af en krænkende sexvideo - også med børnepornografisk indhold

Hvad skal du gøre, hvis du eller dit barn modtager en video med krænkende materiale? Psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen giver svar her

Flere end 1000 unge mellem 14 og 22 vil i den kommende tid blive sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer og et billede via Facebooks chatplatform, Messenger.

Det bliver de, fordi det er politiets opfattelse, at de har besiddet og udbredt børnepornografisk materiale i form af en sexvideo og billeder af to 15-årige.

Politiet har døbt sagen Umbrella-sagen, der fordeler sig i hele landet. Delingen blev stoppet i efteråret 2017, efter at Facebook havde slået alarm.

- Det er en meget stor og kompleks sag, der har taget lang tid at efterforske. Ikke mindst på grund af det store antal sigtede. Vi har taget sagen meget alvorligt, da det har store konsekvenser for de involverede, når sådan materiale spredes. Og det skal stoppes, siger efterforskningsleder, politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse om aktionen.

Men hvad skal du gøre, hvis du eller dit barn modtager en video med krænkende materiale? Psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen giver svar LIVE øverst

Hvornår det er lovligt og ulovligt at dele seksuelt indhold?

* Over 18 år:

Helt overordnet er det ulovligt at dele nøgenbilleder og videoer af andre mennesker, hvis der ikke er samtykke.

Men er personen over 18 år og har givet sit samtykke - eksempelvis til at et nøgenbillede bliver delt - er det ikke ulovligt.

* Under 18 år:

Hvis en person er under 18 år, er det altid ulovligt at dele seksuelt indhold. Selv hvis personen på indholdet har givet sit samtykke, er det stadig ikke lovligt, hvis personen er under 18.

* Mellem kærester:

Det er ikke ulovligt for unge, der er mellem 15 og 18 år og eksempelvis kærester, at dele seksuelle billeder af hinanden med hinanden. Men det er ulovligt, hvis den ene deler det med andre.

* Straffeloven:

Det er strafbart at dele seksuelt indhold uden samtykke, og der er flere paragraffer i straffeloven, hvor digitale krænkelser og eksempelvis deling af nøgenbilleder falder under.

I denne sag kan straffelovens paragraf 235 komme på tale, som handler om distribution af børneporno.

Hvis man sender et nøgenbillede af en person under 18 år, og billedet er pornografisk, kan man straffes efter denne paragraf.

Straffen er bøde eller fængsel i op til to år. Under særligt skærpende omstændigheder op til seks år.

Kilder: Politiet, Sex og Samfund, Straffeloven.

Delt flere hundrede gange af nogle
Ifølge politiet har hovedparten af de danske unge, der sigtes, delt videoen et par gange, men der er også enkelte, som har gjort det flere hundrede gange. De over 1000 børn og unge er sigtet efter straffelovens §235 – distribution af børneporno.

nationen - 15. jan. 2018 - kl. 14:56 19-årig så sex-video men vil ikke straffes: Det kan ødelægge mit liv

Det er de unge, som har delt videoen, som skal sigtes. Rigspolitiet har foreløbig ikke meldt noget ud om, hvorvidt unge, der har modtaget, men ikke delt videoen, også skal sigtes for at overtræde loven om besiddelse af børneporno.

Deling hæver social status
De unge tænker ikke altid over, at deres intime videoer og billeder kan ende i de forkerte hænder. Kærester kan dele dem med vennerne, eller en 'ven' kan lige hapse det fra en ulåst telefon.

Se også: Børns Vilkår om deling af sexvideo: Det skal have konsekvenser

I sagen med de 1004 personer, der er sigtede for at dele det samme børnepornografiske materiale, så blev de to unge filmet, imens de havde sex, uden at de havde givet deres samtykke. Senere blev videoerne delt gentagne gange over hele landet.

I 'Operation Umbrella' har enkelte personer delt videoerne af børneporno over 100 gange med vennerne.

- Der går ligesom gruppedynamik i det med at dele krænkelserne. Det bliver forbundet med status, hvis man formår at dele, eller har adgang til billedet. Der handler det ikke længere om at få pirret sin seksualitet, men om at dele det her med alle, fortæller Kuno Sørensen.

Han forklarer også, at der kan være prestige i at være i besiddelse af de her videoer og billeder. Det kan simpelthen være med til at øge de unges interne sociale status.

112 - 15. jan. 2018 - kl. 14:52 To straffet i sag om masseomdelt sexvideo med unge

- Det kan give status at besidde den her slags billeder og videoer. Der går mode i det, og man kan komme til at være en del af inderkredsen, for man vil jo gerne være en del af fællesskabet, forklarer Kuno Sørensen.

Hør mere LIVE øverst