11 år for narkobesiddelse

Fem mænd i alderen fra 41 til 51 år idømt lange fængselsstraffe for besiddelse af store mængder kokain og amfetamin

Disse 33 kilo kokain til en værdi på gaden af cirka 11 mio. kr. blev i fjor beslaglagt i Tyskland. Narkoen var gemt i en container med kaffe, da tysk politi gjorde den store fangst. (Politifoto)
Disse 33 kilo kokain til en værdi på gaden af cirka 11 mio. kr. blev i fjor beslaglagt i Tyskland. Narkoen var gemt i en container med kaffe, da tysk politi gjorde den store fangst. (Politifoto)

11, ni og to et halvt år bag tremmer. Sådan lød dommene til de tre mest involverede i en større narkosag, der omfatter fem mænd fra Skanderborg-området. De to øvrige - den yngste på 41 og den ældste på 51 år - slap med henholdsvis 14 dages fængsel for besiddelse og videresalg af hash og en bøde på 4.000 kroner for besiddelse af hash til eget brug.

Se også: To mænd anholdt i stor hashsag

Dommene blev i dag afsagt ved Retten i Horsens og heraf fremgik det, at især en 49-årig mand var aktiv narkogangster . Han blev idømt 11 års fængsel for besiddelse af store mængder amfetamin, 69 gram kokain, 34.000 Fenazepam-piller og 100 gram hash. Ifølge dommen havde den 49-årige til hensigt at overdrage stofferne videre. En stor del af den beslaglagte amfetamin blev fundet nedgravet i et grønt område.

Samarbejdede om videresalg

Den 49-årige er desuden dømt for hæleri med ni fladskærme. Han har ifølge politiet i flere tilfælde arbejdet sammen med de øvrige tiltalte i sagen - især den 42-årige, som er idømt ni års fængsel for besiddelse af amfetamin og kokain og for at have videre solgt amfetamin. Den 42-årige har gentagne gange arbejdet sammen med den 43-årige, der fik to og et halvt års fængsel. De to samarbejdede bl.a. om videresalg af amfetamin.

Se også: Betjent slap for fængsel i narkosag

Der blev ved dommen konfiskeret cirka 215.000 kroner, mere end 19 kilo amfetamin samt hash og kokain hos fire af de dømte - alle undtaget den yngste på 41 år.

De tre tiltalte med de hårdeste domme - den 49-årige, 42-årige og 43-årige - udbad sig betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommene, mens de to øvrige på henholdsvis 41 og 51 år accepterede deres sanktioner.

 

1 af 2 
2 af 2 Disse 33 kilo kokain til en værdi på gaden af cirka 11 mio. kr. blev i fjor beslaglagt i Tyskland. Narkoen var gemt i en container med kaffe, da tysk politi gjorde den store fangst. (Politifoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere