11-årig dreng skød og dræbte 8-årig pige: Måtte ikke se hendes hundehvalpe

En 11-årig dreng fra den amerikanske stat Tennessee er blevet idømt ophold på en ungdomsinstitution efter at have skudt og dræbt 8-årig pige

Nyhedsbureauet AP har interviewet nabo Chasity Arwood og offentlig forsvarer Ed Miller om det tragiske drab. (Video: AP)

En 11-årig dreng er blevet fundet skyldig i at have skudt og dræbt 8-årig McKayla Dyer, efter at hun og hendes søster nægtede at lade ham se deres hundehvalpe.

Det fortæller en kopi af kendelsen fra retsbogen i den amerikanske stat Tennessee, som medieselskabet News24 har fået indsigt i.

Kendelsen viser, at Dommer Dennis "Will" Roach II har fundet drengen skyldig i overlagt mord og har idømt den 11-årige ophold på en sikret institution for unge, indtil han fylder 19.

Ifølge Roach skal staten Tennessee nu bruge alle rimelige midler på at få afgjort, hvorfor drengen skød pigen, og han skal behandles og rehabiliteres på en måde, så det aldrig sker igen, lyder det i kendelsen.

- Et barn, som begår overlagt drab kan ikke bare sådan uden videre blive sat på fri fod i samfundet igen, skriver Roach.

Otteårige Makayla Dyer blev skudt i brystet med et haglgevær. (Foto: AP) 112 - 6. okt. 2015 - kl. 23:51 Børnedrab: 11-årig skød otteårig på grund af hundehvalp

Drengen tilbageholdes for tiden af myndighederne i et almindeligt arresthus, og det overvejes nu, hvor han skal placeres henne, siger talsmand for det lokale børneværn, Rob Johnson, til News24.

- Som ethvert andet barn, der er varetægtsfængslet, har han brug for en omhyggelig vurdering og evaluering for at finde den bedste placering til ham. Lige nu lader det til at blive et intensivt behandlingsforløb hos en af vore private aktører, siger Rob Johnson.

Søskende fjernet hjemmefra
Drengen har fem søskende - tre brødre og to søstre - som også som konsekvens af sagen er blevet fjernet hjemmefra. De er nu blevet anbragt hos familiemedlemmer og hos staten.

Drengen og den otte-årige pige boede i det samme kvarter i hver sin husvogn i Tennessee. McKayla Dyer, hendes 11-årige søster og en anden pige, der også er 11 år, legede udenfor og talte lidt med drengen, mens han sad i sit soveværelsesvindue 3. oktober 2015.

Drengen bad pigerne om at hente deres hundehvalpe, lyder det i rettens kendelse, og da de afviste det, hentede drengen en shotgun og en pistol og sagde til pigerne, at han var bevæbnet. Ifølge rettens beskrivelse af sagen skulle McKayla have grint af drengen og svaret ham, at våbnene ikke var ægte.

En 11-årig dreng blev så sur over ikke at måtte se en 8-årig piges hundehvalpe, at han fandt sin fars shotgun og pistol og skød og dræbte pigen. (Foto:
En 11-årig dreng blev så sur over ikke at måtte se en 8-årig piges hundehvalpe, at han fandt sin fars shotgun og pistol og skød og dræbte pigen. (Foto:

Drengen sikrede sig siden, at våbnene var ladt, trykkede på aftrækkeren og skød sit offer lige over hjertet, lyder det i rettens kendelse.

Døde i mors arme
Pigen faldt baglæns 'og mistede hurtigt bevidstheden og blev senere erklæret død'. Tre vidner så McKayla inden for det første minut, efter at hun var blevet skudt.

- Barnets mor knælede ved siden af pigen og samlede hende op og holdt hende i sine arme, da hun døde, lyder det i rettens bemærkninger til sagen.

Drengen var forinden blevet oplært i, hvordan man håndterer våben på en sikker måde, og havde været på jagt med sin far og bedstefar.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere